Sigøjnere er et charmerende folkefærd, men nu vil foreningen Romano vil have dem optaget som et “nationalt mindretal”, hvilket grundlæggende medfører retten til at skabe et parallelsamfund.

Socialistisk Folkeparti arbejder aktivt for at få fjernet Hamas  fra EU’s terrorliste.

Selvmordsbombere i skolebusser kvalificeres åbenbart ikke som terror…

LO’s Harald Børsting kritiserer regeringen for at have startet en krig mod fagbevægelsen efter at man i genopretningspakken foreslået, at der lægges et loft på 3.000 kr. over fradraget på fagforeningskontingenterne.

Men hvem var det egentlig som affyrede det første skud.

Det Konservative Folkeparti har lavet en viral video, som fortæller om fremtidens Danmark, hvis Villy og Helle får magten efter næste valg.

Den er lavet med et glimt i øjet, så jeg kunne ikke lade være med at poste den her:

Denne artikel blev bragt i Information 06.06.10

http://www.information.dk/235507

»DSF er de studerendes stemme i pressen, over for politikere og regeringen og i en række råd og nævn.«

Sådan betegner Danske Studerendes Fællesråd sig selv på organisationens hjemmeside. Samme sted slås det fast, at »DSF er uafhængig af partipolitiske interesser«.

Men den køber de ikke hos de øvrige studenterorganisationer. En gennemgang viser, at både formand og en næstformand i DSF er medlemmer af henholdsvis SF og Enhedslisten. I den syv mand store bestyrelse har tre medlemmer tilknytning til enten Enhedslisten eller SF, mens de radikale er repræsenteret af et enkelt bestyrelsesmedlem.

Desuden er organisationens sekretariatschef medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Alt sammen viser det ifølge landsformand for konservative studerende Nicolai Bang, at den politiske uafhængighed kun er på papiret.

»De er overhovedet ikke uafhængige. Hvis man ser på deres politiske program, er der usædvanlig mange punkter, hvor DSF er enige med SF,« siger han.

Æder forslag råt
Udover de konservative har også de liberale studerende deres egen organisation. Socialdemokraterne hører hjemme i Frit Forum. Derfor er der ifølge Nicolai Bang ikke noget unaturligt i, at mange unge SF’ere har søgt til DSF. Men han giver altså ikke meget for organisationens uafhængighedserklæring:

»Alt, hvad regeringen laver, er pr. definition noget skidt, og nu hvor Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt vil forringe de studerendes vilkår markant, har DSF stort set ingen kritiske bemærkninger,« siger Nicolai Bang, som mener, at DSF ‘æder forslag’ om at lade de studerende tage tre semestre på et år »selv om det er umuligt at få undervisere til at undervise i sommerferien«.

Og mens brugerbetaling før har fået DSF op i det røde felt, var tonen altså anderledes mild, da formanden skulle kommentere ideen om at lade nyuddannede betale en del af både SU og studiet tilbage, hvis de flytter fra Danmark.

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system,« lød det fra Mikkel Zeuthen, som anede en »glidebane mod brugerbetaling« i det forslag, som økonomiprofessor Nina Smith klart definerede som brugerbetaling.

Anderledes hård var retorikken, da Danmarks Erhvervsforsknings Akademi ugen forinden foreslog brugerbetaling på kandidatuddannelser:

»Det her er jo gammel gift i nye sprøjter,« lød det fra DSF-formanden.

Det viser ifølge Nicolai Bang, at DSF er i lommen på Villy Søvndal:

»Forslaget er en ret alvorlig indskrænkning af folks frihed, men der kom stort set ingen kritik fra DSF,« siger han og tilføjer:

»Vi går ind for et lånebaseret system, hvor de, der ikke modtager SU, ikke skal være med til at betale den. Det har DSF tidligere hånet, men nu, hvor deres egne synes godt om det, spiser man det råt.«

Etpartisystem
Og hos Frit Forum er man ligeledes skeptiske over DSF’s påstand om at være politisk uafhængig.

»Jeg ved ikke, hvor meget de tager fra sig fra deres baggrund i SFU og SUF, men det er da lidt fedtspilleri, at de ikke melder klart ud. Det er jo ikke alle studerende, der kender deres baggrund, så det er problematisk, når de påberåber sig at være apolitiske,« siger talsmand Martin Petersen.

Mens DSF opfatter sig selv som fagforening for de studerende, kan de ifølge Martin Petersen ikke undslå sig at være politisk aktive.

»Vores perspektiv, som vi deler med konservative og liberale studerende, er, at studenterpolitik også handler om politik – altså den autoritære fordeling af goderne,« siger Martin Petersen og betoner, at DSF er paraplyorganisation for studenterrådene, som stiller op til valg til universitetsbestyrelserne, hvilket i sig selv gør DSF’s medlemmer politiske:

»Du ser jo heller ikke en fagforening, der stiler op til et folketingsvalg,« siger Frit Forums talsmand.

At blive ringet op af pressen er ifølge Nicolai Bang forholdsvis usædvanligt for Konservative Studerende, og han påpeger ligeledes, at DSF længer har haft en særstatus, eftersom de har været den eneste organisation, der har fået penge af Københavns Universitet.

»Vi er sat udenfor. Der er ikke noget reelt demokrati,« siger han.

- Men kan I ikke bare gå sammen med DSF?

»Jo, men det svarer til at bo i et land med et kommunistisk etpartisystem – vil du ændre noget, må du gå med i partiet. Det holder jo ikke,« siger Nicolai Bang.

Lad os kæmpe sammen
DSF’s formand, Mikkel Zeuthen ærgrer sig over kritikken, som han mener er både usaglig og skadelig for de studerende.

»Det svækker os som gruppe, når der kører den slags interne slagsmål, der alene handler om form og ikke indhold. Jeg ville ønske, at de studenterpolitiske organisationer ville gå sammen med os om at sikre bedre vilkår for de studerende, for vi er virkelig presset i øjeblikket,« siger formanden.

- Er det problematisk at betegne DSF som politisk uafhængig, når flertallet i ledelsen er medlemmer af partier og i den samme lejr?

»Nej. Vi står benhårdt på de studerendes side i alle sager. Vi er valgt af de studerende – jeg selv enstemmigt af studerende, som også tæller CBS og DTU, og som nok ville undre sig over at blive kaldt venstreorienterede,« siger Mikkel Zeuthen og kalder kritikken »forvrøvlet«.

Dog beder han om at tydeliggøre modviljen mod den form for lånebaseret SU, der blev lagt op til fra S og SF:

»Vores politik ligger helt fast, vi er imod enhver form for brugerbetaling. Men hvis man overhovedet skal gå i den retning, ser vi hellere et afgiftssystem end en model baseret på lån,« siger han og betegner udspillet fra oppositionen som »et virkelig stort problem«.

Sluttelig afviser Mikkel Zeuthen, at DSF automatisk afviser forslag fra højre side af Folketinget. Han peger på, at man ser positivt på videnskabsministerens forslag om at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede:

»Og da Malou Aamund (V) foreslog stopprøver til professorer, var vi også positive.«

- Hvad betyder dit medlemskab af SF for dit arbejde i DSF?

»Ikke noget. Det betyder noget, hvem jeg stemmer på personligt, men det er jo en privat sag. For få år siden var der en konservativ i vores ledelse, og vi har haft en formand fra Liberal Alliance. Man bør kritisere os, hvis vi ikke gør det godt for de studerende – det er det relevante.«

Lønkommissionen har offentliggjort sin undersøgelse, som banker en pæl gennem den myte, at kvinder og mænd ikke tjener lige meget for identisk arbejde.

Feministernes nye projekt er den totale udryddelse af kønsforskellene i lighedens hellige navn…

S og SF har begået et økonomisk udspil, som skal bilde danskerne ind, at de er øknomisk ansvarlige.

Udspillet indeholder bl.a. et forslag om at stavnsbinde højtuddannede i Danmark, da de trues med at skulle betale deres SU tilbage, hvis de formaster sig til at ville bo et andet sted end i skatteborgen Danmark.

Holger K. Nielsen er tilsyneladende faldet for Talibans nye “hearts and minds” strategi…

I forbindelse med at 2010 er EU’s fattigdomsår er det noget helt galt med vores definition af fattigdom – se her hvorfor jeg åbenbart er en fattigrøv…

Læserbrev bragt i JP - Offentliggjort 18.01.10 kl. 03:00

Der er blevet spået mangt og meget om, hvilke begivenheder og følelser 2010 vil føre med sig.

Tillad mig at komme med min spådom – det bliver et frygtens år.

Frygten blandt kunstnere og andet godtfolk for at tale nedsættende om islam, frygten for finanskrise og arbejdsløshed, frygten for ikke at vinde næste valg.

Det er netop den sidste frygt, der efterlader Venstre paralyseret. Efter euro-reglerne må underskuddet på de offentlige finanser ikke være mere end 3 pct. af BNP, og næste år forventes de at være på 5,5 pct.

Blandt OECD-landene spås væksten i Danmark til at blive den fjerdelaveste. Og væksten i den offentlige sektor overhaler den private med 1,8 pct. mod 1,2 pct.

Afskaffelse af efterlønnen er et af de mest effektive redskaber, som vi har til at holde kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og sammen med en fremskyndelse af velfærdsforligets reformer er det stadig muligt at sikre fremtidens velstand.

Det er ikke overraskende, at Dansk Folkeparti pr. rygmarvsreaktion er imod forslaget, alene fordi det er de konservative, som stiller det, men naturligvis også, fordi det er kernevælgerens interesser, der trues.

Tragisk er det, at Venstre endnu en gang viser sig at være det parti, som ikke tør tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger.

Hvad Venstre bør frygte mest, er ikke vælgernes dom – det er frygten for handling, der kommer til at koste regeringen livet.