“Folk der dør – det synes jeg fandme alligevel er vildt”
Sådan sagde et medlem af Socialistisk Ungdomsfront i dokumentaren “69 – Ungeren indefra“, da hun sad til bords med en af aktivisterne fra ungdomshuset.
Hun ville gerne deltage i de voldelige demonstrationer, men ville dog alligevel helst undgå, at der var nogen, som blev slået ihjel… alt sammen over retten til at benytte et hus midt i København gratis.
Dokumentaren gav en unik indsigt i hvordan aktivisternes selvopfattelse er. Der var en gennemgående følelse af, at magthaverne ikke ville lytte til dem: “Det er ligegyldigt om vi er 300 eller 3000 som skriver breve og laver happenings – der er ingen som lytter”.
Følelsen var, at man havde forsøgt sig med dialog, men at kommunen stadig ikke ville lytte.
Hvad samtlige deltagere i udsendelsen tilsyneladende ikke var i stand til at se var, at de nok gerne ville i dialog, men at dialogen kun kunne ende på én måde – at de fik deres hus – det hus – og intet andet…
… Det er ikke en dialog – det er et ultimatum, med en voldelig konsekvens, hvis det ikke følges – ikke just tegn på tolerance, frihed, kærlighed eller hvad det nu er af floskler den lille minoritet af totalitære venstrefløjsaktivister plejer at bruge som undskyldning for deres terrorisering af omgivelserne…
Tags: demonstration, dokumentar, Jagtvaj 69, Socialistisk Ungdomsfront, Ungdomshus, Ungeren
Loading ...