Lektor i international økonomi – Clement Stubbe Østergaard (jp 30. maj) er et klassisk eksempel på hvad der er forskellen på en politiker og en teknokrat - han er nemlig af den overbevisning, at vores statsminister skulle have bøjet nakken, for Kinas på alle måder uretmæssige indblanding i hvem vores statsoverhoved må møde.

Hr. Østergaard frygter, at Kina vil bruge sin økonomiske styrke til at skade Danmark – en risiko, som har fået Hollands leder til at krybe udenom et møde, og Frankrig til at beklage og love at det aldrig skal ske igen…

Tøsedrenge!

Det er netop den slags opførsel, der giver et land med stormagtsambitioner blod på tanden – hver gang det lykkes at true demokratiske lande til at makke ret, vil man tage endnu et skridt – og endnu et – ind til vi med eftergivenhedspolitikken har givet køb på alt hvad vi står for.

Kina er en stor samhandelspartner, og det er vigtigt at have et godt forhold til dem, men som i ethvert andet forhold, er det vigtigt at finde grænser som begge parter kan arbejde med – og her har vi trukket vores.

Derfor er det muligvis dumt på en kort økonomisk bane, at Lars Løkke er mødtes med Tibets åndelige leder – men Europa og USA har en pligt til at værne om vores værdier – det er jeg overbevist om vil vise sig at være en god investering på den lange bane.

Den retfærdige dom er faldet over en kvinde i en af Danmarks mest opsigtsvækkende terrorsager.

Hun fik en betinget dom uden strafudmåling…

Hendes forbrydelse var, at hun med almindelig dansk lune havde formastet sig til at gøre lidt grin med lufthavnenes sikkerhedskontrol.

“Ja der kunne også være en bombe”, svarede hun til forespørgslen om at tage sin kasket af.

Damen havde heldigvis ikke en bombe i turbanen, men det er betryggende at vide, at lufthavnenes sikkerhedskontrol helt sikkert fanger alle de terrorister, som taler over sig.

Så må vi bare håbe, at de også fanger de andre…