Læserbrev bragt i JP - Offentliggjort 18.01.10 kl. 03:00

Der er blevet spået mangt og meget om, hvilke begivenheder og følelser 2010 vil føre med sig.

Tillad mig at komme med min spådom – det bliver et frygtens år.

Frygten blandt kunstnere og andet godtfolk for at tale nedsættende om islam, frygten for finanskrise og arbejdsløshed, frygten for ikke at vinde næste valg.

Det er netop den sidste frygt, der efterlader Venstre paralyseret. Efter euro-reglerne må underskuddet på de offentlige finanser ikke være mere end 3 pct. af BNP, og næste år forventes de at være på 5,5 pct.

Blandt OECD-landene spås væksten i Danmark til at blive den fjerdelaveste. Og væksten i den offentlige sektor overhaler den private med 1,8 pct. mod 1,2 pct.

Afskaffelse af efterlønnen er et af de mest effektive redskaber, som vi har til at holde kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og sammen med en fremskyndelse af velfærdsforligets reformer er det stadig muligt at sikre fremtidens velstand.

Det er ikke overraskende, at Dansk Folkeparti pr. rygmarvsreaktion er imod forslaget, alene fordi det er de konservative, som stiller det, men naturligvis også, fordi det er kernevælgerens interesser, der trues.

Tragisk er det, at Venstre endnu en gang viser sig at være det parti, som ikke tør tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger.

Hvad Venstre bør frygte mest, er ikke vælgernes dom – det er frygten for handling, der kommer til at koste regeringen livet.