Villy Søvndal har foreslået at man skal sætte dagpengeperioden op til 4 år – uagtet at det vil sende 13.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og koste det danske samfund mindst 3 milliarder.

Og så er han helt sikkert ikke lystfisker…

Første gang bragt i Århus Stifttidende 20. december 2010

Drenge skal lege mindre og lave flere små sysler, som at tegne og trække perler i børnehaveklassen – det synes at være løsningen på, at der er markant flere drenge end piger, som går børnehaveklassen om. I hvert fald hvis man skal følge Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles råd i Stiften 14.12.10.

Egentlig er tanken meget sympatisk. Drengene skal forberedes bedre, til det stillesiddende lærende liv som folkeskoleelev. Problemet er bare, at han angriber problemstillingen fra den forkerte vinkel. I stedet for at modellere drengene efter folkeskolens krav, burde man i stedet indrette folkeskolen efter drengenes behov og indlæringsmetode.

Vores nuværende uddannelsessystem er ét langt udskillelsesløb for drenge – af en årgang tager hele 15 procent flere piger end drenge ifølge OECD en ungdomsuddannelse, og mens kun 37 procent af drengene tager en universitetsuddannelse, hedder tallet 53 procent hos pigerne. Alt sammen fordi vi har designet folkeskolen efter feminine værdier.

Drenge lærer gennem fysisk udfoldelse, gennem konkurrence og har generelt brug for at røre sig mere, for at kunne bevare koncentrationen – Alt sammen behov som nærmest er fy-ord i den danske folkeskole.

“Socialdemokraterne siger ikke nej til alt, hvad VK foreslår” – sådan skriver Christine Antorini 09.12.10. Det synes at være en sandhed med modifikationer. Alt hvad socialdemokraterne har sagt det sidste halve år har haft sigte på de forjættede ministertaburetter. Med det mål har SF solgt sin sjæl og S holder nu tilsyneladende brandudsalg på børnene i folkeskolen.

Antorini henviser som sædvanlig til den sorte skole, når jeg tillader mig at nævne ordene faglighed og niveauopdeling.

Hun henviser til forskning,som viser, at en permanent opdeling i et A og et B hold ikke er gavnlig, hvilket er helt korrekt. Havde Antorini virkelig ikke sagt ne,j til alt hvad VK foreslår, så havde hun formentlig taget sig tid til at sætte sig ind i substansen i mit forslag.

Jeg ønsker at bevare klassestrukturen, men med niveauopdeling i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Opdelingen skal jævnligt revurderes, da den enkelte elevs modenhed kan svinge fra år til år.

I Sverige har “kunskapskolan” stor faglig og pædagogisk succes med en lignende model. Det er ganske enkelt forkert, når Antorini påstår at forskningen taler mit forslag imod.

Jeg ønsker, at der kommer et større pædagogisk fokus på drengebørns indlæring, som er fundamentalt anderledes end pigers.

30% af drengene kategoriseres som “problematiske” af de lærere, som varetager deres undervisning og af en ungdomsårgang gennemfører hele 15% flere piger end drenge en ungdomsuddannelse. Tallene placerer os i ligestilling på en 25. plads ud af 28 i OECD.

Men hvad er så det socialdemokratiske alternativ?

Man vil indføre en dyr tolærerordning for de mindste klasser, hvilket forekommer besynderligt, eftersom det først er fra 3. klasse, børnene begynder at sakke bagud. Man vil købe en masse IT-udstyr i formodningen om, at folk var dummere før vi fik computeren, og man vil med helhedsskolen tage det endelige skridt til en statsopdragelse af vores børn.

Imens fortsætter tallene med at stige. Antallet af drengebørn som mistrives. Mængden af begavede børn som bliver skoletrætte, og strømmen af svage elever der forlader skolen som funktionelle analfabeter – alt sammen i enhedsskolens hellige navn.

En folkeskole i stramme tøjler er ikke til gavn for eleverne.

I et svar på regeringens planer om en friere folkeskole (JP 14/11), præsterer Socialdemokraternes ordfører på området, Christine Antorini (CA), et automatsvar, som er en telefonsvarer værdig. Svaret er nej, og som bevidstløs telefonsvarer kunne CA lige så godt være ordfører for resten af oppositionen.

Folkeskolen skal styres, reguleres og fortsætte med at være ufleksibel.

Mantraet er, at alle skal mases ind i den rummelige folkeskole. Her skal børnene lære, at folk kommer fra forskellige kår og baggrund – og dette faktum bruges oftest til at skyde ethvert tiltag i retning af fleksibilitet og øget faglighed ned.

Faktum er nemlig, at vi har en folkeskole, der kunne være langt mere fleksibel. Vi har en skole, der ikke tager det nødvendige hensyn til børnenes individuelle forskelle, navnlig kønsforskelle og den individuelle faglighed.

Skal mødes på eget niveau

Regeringens forslag om at fjerne regler og dermed lægge ansvaret for holddeling mv. i skolen ud kunne netop bidrage til en skole, der forstår at møde alle på eget niveau.

Det er på tide, at vi anerkender, at piger og drenge fra barnsben ikke nødvendigvis tænker ens eller søger bekræftelse samme sted.

Drenge er bedre udstyret til at håndtere én ting ad gangen og har tit og ofte sprogbesvær. De kan ikke i samme grad som piger strukturere deres aktiviteter og formulere sig.

Det har ikke noget med intelligens at gøre. Det skyldes forskelle i vores fysik, navnlig vores hjerner. Forskellen bør afspejles i vores skole, og derfor er jeg er en varm tilhænger af holdopdeling i skolen.

Som tingene står nu, ændres intet, og der vil i klasselokalerne landet over sidde elever, som kunne have lært langt mere, hvis centrale fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag blev delt op efter kvalifikationer og modenhed frem for alder.

Folkeskolen i dag taber de svageste elever, en stor del af drengene og efterlader de begavede frustrerede og skoletrætte.

Den eneste måde at nå frem til den rummelige folkeskole på, som venstrefløjen taler om, er at lade børnene få den undervisning, der passer til deres niveau, køn og modenhed.

Første gang bragt i JP Århus 05.12.10

http://jp.dk/indland/aar/meninger/article2267190.ece

LÆS CHRISTINE ANTORINIS SVAR HER

http://jp.dk/opinion/breve/article2271693.ece