I forbindelse med at 2010 er EU’s fattigdomsår er det noget helt galt med vores definition af fattigdom – se her hvorfor jeg åbenbart er en fattigrøv…

Det var ihvertfald det indtryk jeg forlod et møde jeg var til i EU Palamentet med en temmelig garvet og ganske højtstående embedsmand, som jeg skal undlade at sætte navn på.

Jeg havde spurgt ind til om andre lande end Danmark var bekymrede for det problematiske i EF domstolens praksis med “dynamisk tolkning” – dvs. at Domstolen vurderer formålet med en given bestemmelse, med udgangspunkt i samtidige forhold for at sikre at beskyttelsen af bestemmelsen følger med udviklingen i bl.a. staternes retsopfattelse og retspraksis.
Med andre ord, at forestiller sig hvad lovgiver ville have ment, hvis han havde lavet loven i dag – en meget vidtgående form for fortolkning.

Jeg nævnte i den forbindelse den for Danmark temmelig betydningsfulde Metoc-dom.

Han fortalte nu, at i EF domstolen sidder der en dommer fra alle medlemslande, men efter udvidelsen er det ikke alle dommere som sidder med ved alle domsafsigelser.
Det betyder, at retspræsidenten vælger en gruppe til at dømme en given sag.

Det interessante var, at på spørgsmål om den frie bevægelighed i EU er der en klar forskel i holdningen mellem de gamle medlemmer og de nye.

Og i tilfældet Metoc var der en overvægt af nye medlemsstaters dommere.

Med andre ord ville resultatet af dommen sandsynligvis blevet et andet, hvis terningerne havde placeret andre landes dommere på podiet…

Det betyder, at muligheden for at vide hvad der er ret og lov før man får dommen er meget dårlig – og det betyder, at retssikkerheden i EU blæser i vinden!

En fuldstændig uacceptabel retstilstand, som normalt kendetegner stater, hvis sans for demokrati kan ligge på et meget lille sted.

I kølvandet på den heftige diskussion “gratis” skolemad forsøger Mariann Fischer Boel nu at promovere EU’s bløde side.

Forslaget lyder, at EU skal bruge 670 mio kr. på at give skolebørn et stykke frugt om ugen – derved vil risikoen for fedme mindskes og deres indlæringsevne styrkes…

Et stykke frugt om ugen…

jeg mindes ikke, at have set et mere eklatant udslag af agurketids-symbolpolitik i nyere tid – for 670 mio. kr. symbolpolitik vel at mærke.

Derfor har Eva Kjer Hansen da også taget handsken op og foreslået, at EU betaler for frugten hver eneste dag.

Intentionen er glimrende – der er bare ét lille problem.

Hvorfor i alverden skal EU blande sig i hvad danske skolebørn spiser?

Hvis EU begynder at lave detailregulering af denne karakter overflødiggøres nationalstaten fuldstændig – en udvikling, som den seneste tids folkeafstemninger klart har vist, ikke er i overensstemmelse med befolkningens vilje – hvilket er endnu et søm i ligkisten for hele EU-projektet.

Hvis EU begynder at afholde denne form for udgifter, vil skatten som skal betales til EU stige – naturligvis vil 670 mio. virke som peanuts, men der skal ikke ret mange lignende forslag til, før det kan mærkes – og er der først skabt præcedens for denne slags lovgivning, vil rækken af velmenende politikere, som ønsker at føre national politik på EU niveau være uden ende.

Sidst men ikke mindst, så er det et klart brud med subsidaritetsprincippet (nærhedsprincippet).
Dette forslag kan uden videre gennemføres på nationalt plan, hvorfor EU skal afholde sig fra at gøre det.

Så stop EU-ævlet om æbler i skolen.

Anonyme bloggere truer internettets seriøsitet! - det synes at være tanken bag et forslag som Marianna Mikko fra Estlands socialdemokrati har stillet – derfor skal man nu have tilladelse til at blogge af EU.

læs artiklen her

Så kender vi venstrefløjen igen – med gode intentioner går man på kompromis med ytringsfrihed og for at forhindre få i at gøre skade bureukratiserer man processen for de mange.

Hvem gider i det lange løb følge en blog som fejlinformerer – folk vil ganske naturligt samles om de seriøse, sjove eller på anden måde givende blogs og sortere de ligegyldige fra.

Internettet har fra sin spæde barndom været et halvanarkistisk sted, hvor misinformation og spam har været allestedsnærværende – det har lært verden at gå til informationer på nettet med en sund portion skepsis – en undersøgelse viste såmænd, at wikipedia er næsten ligeså troværdig som Encyclopedia Brittanica.

Så kære Marianna Mikko og ligesindede – det er ikke alle potentielle problemer man skal løse med snærende regler – mange ting regulerer faktisk sig selv.

Sidst men ikke mindst må man iøvrigt spørge sig selv, om det overhovedet er et spørgsmål som EU bør blande sig i.