Venstrefløjen har foreslået, at indføre kønsneutrale børnehaver, hvor alle tiltag til kønsforskelle skal udviskes. Jeg håber, at der er sat penge af i Fair Løsning til psykologbehandling til de stakkels børn, når de kommer i puberteten…

Jeg fik for nylig 4 spørgsmål om min kampagne, min politik og om hvad jeg har gjort for Århus, fra JP. Du kan læse mine svar herunder.

1) Hvad har du gjort for Aarhus i de seneste år som folketingskandidat/medlem?

I de forgangne 3 år har jeg siddet i Det Konservative Folkepartis Hovedbestyrelse, hvor jeg ved debatterne har gjort særlig opmærksom på de muligheder og udfordringer, som Århus har. Det har omhandlet områder som erhvervsforhold, infrastruktur og flere studiejobs iprovinsen – især ved udflytning af fx. statslige arbejdspladser.

I samme periode har jeg været landsformand for Konservative Studerende, og har derigennem en tæt dialog med Videnskabsministeren. Herved har jeg haft afgørende indflydelse på en række lovforslag, som har omhandlet hverdagen for destuderende i Århus og kvaliteten af de videregående uddannelser. Dette er et enormt afgørende område for en studieby som Århus.

2 ) Hvad vil du føre valgkamp på?

Folkeskolen skal gentænkes

1/3 af drengene i folkeskolen kategoriseres som ”problematiske” af deres egen lærer, og 15 % flere piger end drenge tager en ungdomsuddannelse. Dermed er det ikke drengene, den er gal med, det er folkeskolen! Drenge lærer ved konkurrence og fysisk udfoldelse, og begge dele er fy-ord i folkeskolen. Det vil jeg lave om.

De svage elever kan ikke følge med i undervisningen. De føler sig mindreværdige, og får det ene nederlag efter det andet, mens resten af klassen ser på. Samtidig keder de stærke elever sig pga. understimulering i en sådan grad, at mange af dem bliver skoletrætte og udsætter eller opgiver at læse videre. Sådan er virkeligheden for mange i den danske folkeskole.

Klasserne bør derfor fremover deles op efter elevernes kunnen i de centrale fag; dansk, engelsk, matematik og naturfag, så klassestrukturen bevares, men så den enkelte elev udfordres på netop sit faglige niveau. Dette skal naturligvis ske på en fleksibel måde, så barnet modtager en undervisning, der passer til netop det niveau, som eleven befinder sig på.

Psykiatrien er mit hjertebarn

Alt for mange patienter sendes på gaden før de er færdigbehandlede, og mange ender med at begå kriminalitet pga. deres lidelse. Dekriminelle tvangsanbringes på psykiatriske institutioner, og skubber dermed endnu flere syge ud og forværrer situationen. Børn med psykiske problemer må vente i månedsvis på først at få en diagnose og derefter stå i kø for at komme i behandling. Derved risikerer vi, at en mindre lidelse får lov til at udvikle sig til en livsvarig sygdom. Vi konservative tager hånd om de svageste i vores samfund, og til den gruppe hører de psykisk syge. Jeg vil derfor sørge for, at en stor del af de midler der fremadrettet bruges på sundhedssektoren øremærkes til psykiatrien.

Der skal styr på økonomien

Venstrefløjen ville have brugt pengene på mere velfærd, da vi betalte Anker Jørgensens udlandsgæld af under højkonjunkturen. Da den første krise ramte ville de låne penge til forbrug, i forventning om at krisen var kortvarig. Nu rammer endnu en krise os, og endnu engang lyder venstrefløjens såkaldte løsning, at vi kan fortsætte på første klasse, hvis vi bruger mere end vi tjener.

Jeg vil sætte tæring efter næring. Det offentlige forbrug skal ned, og skatten skal sænkes, så vi på lang sigt kan konkurrere med udlandet.

…

Og iøvrigt mener jeg, at vi skal have en Kattegatbro!

3 ) Hvilke virkemidler vil du tage i brug i din valgkamp? – Vil du f.eks. benytte sociale medier eller de lempeligere regler forophængning af valgplakater og dermed den nye mulighed for at føre valgkamp i midtbyen?

Min valgkamp fungere via mange kanaler.

Digitalt

Jeg benytter Youtube, Facebook og min private hjemmeside aktivt i valgkampen. Jeg har produceret en lang række politiske videoer,som er noget anderledes end de sædvanlige “jeg-taler-til-kameraet-videoer”, som de fleste politikere keder befolkningen med. De køreri et højt tempo og har en humoristisk tilgang til det emne de omhandler. På nuværende tidpunkt har min kanal på Youtube 29.747 hits og de enkelte videoer har i gennemsnit over 1.000 seere, hvilket er markant mere, end alle andre kandidater i Østjylland.

I perioden op til valget har vi i skrivende stund stemt 9.200 dørklokker i Århus og på Djursland. Dette er en central del af min kampagne, og mine 500 valgplakater vil derfor især blive koncentreret omkring de områder, hvor vi har besøgt borgerne.

Dertil kommer en lang række events og pressesager, som vil blive kørt under valget.

4 ) Hvad anser du for at være det vigtigste projekt for Aarhus, som du i dit kommende virke som folketingspolitiker vil fokusere på i de kommende fire år ?

Århus er vækstmotoren i Østjylland. Derfor er det helt afgørende, at der føres en politik fra Christiansborg, som gør det attraktivt forvirksomheder at bosætte sig i Danmark og Århus i særdeleshed. Dette kræver, at infrastrukturen i Østjylland kan understøtte den udvikling der allerede nu foregår i Århus. Derfor skal der ryddes ud regeljunglen for små og mellemstore virksomheder. Skatten skal ned – både virksomhedsskatten og personskatterne skal ned, så en international universitetsby som Århus kan tiltrække virksomheder, investeringer og eliteforskere fra hele verden.

Fremtiden for Århus som vækstby hænger uløseligt sammen med, at vi også efter valget har en regering, der belønner mennesker,som gør en indsats.

http://jp.dk/aarhus/politik/article2531374.ece

Grundlovstale på Varna Palæet 2011

Man hører ofte, at Grundlovsdag er for os, hvad 1. maj er for socialisterne. Det er noget sludder!

1. maj er en kampdag – det er en dag, hvor man mødes for at kæmpe for at ændre på noget grundlæggende i det samfund vi lever i.

Grundlovsdag er en festdag. Det er den dag, hvor vi konservative mødes, for at fejre hvad vi har opnået – frihed, velstand og demokrati.

Derfor er der en grundlæggende forskel på de to dage.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde grundlovstale tænkte jeg, at jeg ville læse paragrafferne igennem. Det blev et glædeligt gensyn med de paragraffer, som jeg sad og svedede over op til eksamen på første år på jura. Dengang læste jeg dem som jurist, i dag som politiker.

Da jeg sad og tyggede mig igennem grundlovens mange paragraffer var der især 2, som jeg fæstnede mig særligt ved. Den første var:

§ 75

Stk. 1.

Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Ja, man kan i virkeligheden lægge ganske meget i denne paragraf.

I Karnov skriver man, at paragraffen er ”en politisk proklamation uden retlig relevans”

Socialisterne, som oprindelig fik den indført vil utvivlsomt mene, at staten dermed har en pligt til at stille en arbejdsplads til rådighed for enhver – uanset, om arbejdet gav mening eller ej, som man gjorde det for de 200 mand, der hver dag gik og fejede den røde plads i moskva i de glade sovjet dage

Vi konservative vil nok læse den således, at politikerne har et ansvar for, at sikre erhvervslivets konkurrencevilkår, så arbejdspladserne ikke flyttes til Kina – og at vi derfor skal sænke skatten på arbejde

Jeg selv læste den imidlertid også på en anden måde. Jeg læste den med erindringen om et møde jeg havde med en mand, da mit kampagneudvalg og jeg delte flyers ud i onsdags til open-by-night.

Der mødte jeg en mand, som indledte samtalen med at snuppe en flyer og smide den på jorden og trampe på den, hvorefter han spurgte hvad jeg så ville i folketinget.

Måske ikke den mest imødekommende tilgang, men hvad pokker, så jeg fortalte ham lidt om hvad jeg stod for, og da jeg nævnte, at jeg ville forbedre vilkårene for psykiatrien begyndte han for alvor at lytte.

Det viste sig, at manden var psykisk syg, og gennem de sidste 5 år havde været kastebold mellem forskellige institutioner. I den periode var han 3 gange blevet tilbudt at komme på førtidspension, og 3 gange havde han sagt nej – for han ville ikke placeres på samfundets losseplads – han ville ikke give op i en alder af 25.

”Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse”.

Sådan står der i paragraffen.

Jeg kunne i den kontekst godt ønske mig, at den paragraf havde retlig relevans, for den praksis vi fører i dag lever i den grad IKKE op til de ord der står i grundloven.

Hvert år sender vi over 10.000 mennesker på førtidspension – mere end halvdelen pga. psykisk sygdom. Gennemsnitsalderen for dem er omkring 30 år, og det er en 3 dobling over de seneste 10 år.

Undersøgelser viser, at 9/10 af disse under de rigtige omstændigheder ville kunne passe en eller anden form for arbejde.

Dermed fratager vi hvert år godt 5.000 mennesker muligheden for at arbejde på vilkår, der betrygger deres tilværelse

Tænk hvad det koster samfundet, at sætte alle disse mennesker på permanent passiv forsørgelse.

Tænk hvilke menneskelige omkostninger det har, at frarøve disse mennesker muligheden for en dag – måske – at kunne stå på egne ben.

Det må være en konservativ mærkesag, at hjælpe de mennesker, som er blandt de svageste i samfundet, i stedet for blot at give op og smide den på den losseplads, som min ven fra open-by-night 3 gange havde takket nej til.

Han endte i øvrigt med, at samle min pjece op og erklære, at han ville stemme på mig ved det kommende folketingsvalg.

Den næste paragraf jeg lagde mærke til, kom umiddelbart efter

§ 76

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Med denne paragraf fastlagde man for alvor folkeskolen, som en fundamental del af den danske folkesjæl. Med uddannelse og dannelse kunne man nu frit forberede børnene til livet som aktive deltagere i et levende demokrati – det demokrati, som vi fejrer i dag.

Retten er senere blevet til en pligt, så alle uanset hvilke kår de måtte komme fra, får mulighed for, at nå så langt som deres evner rækker.

Eller sådan burde det være, for der er noget galt i den danske folkeskole.

15% flere piger end drenge på en årgang tager en ungdomsuddannelse, og går man højere op i uddannelsesniveau stiger forskellen yderligere

1/5 af de elever, som forlader den danske folkeskole er funktionelle analfabeter – og langt størstedelen af dem er drenge. Blandt indvandrerdrenge er det chokerende 50%, mens indvandrerpiger klarer sig væsentligt bedre.

Ifølge Pisa undersøgelserne ligger vi på en 18. plads ud af 33 lande – en plads der i øvrigt kunne forbedres til en 3. plads, hvis bare vi fik styr på et enkelt parameter – hvis vi fik ro i klasserne.

Og hvem er det så der larmer og ødelægger undervisningen i vores folkeskoler?

Ja det er selvfølgelig drengene – for der er ikke rigtig plads til dem i den såkaldt rummelige folkeskole.

Hvor man på store dele af venstrefløjen ser køn som en social konstruktion – en selvopfattelse, som de omgivende samfund har skabt, og som derfor kan brydes ned i enhedsskolen, så ved vi konservative godt, at der altså er visse fysiske elementer, som man ikke kommer udenom.

Drengebørn kan koncentrere sig i kortere tid end pigerne, og deres indlæring foregår på en anden måde.

Ser man på de værdier, som tiltaler drenge, så er de næsten fordrevet fra skolelivet.

For nylig læste jeg en artikel, hvor en såkaldt ekspert anerkendte, at folkeskolen ikke løftede sin opgave i forhold til drengebørn, men han skrev også, at det for alt i verden ikke måtte ende med, at der blev indført nogen form for konkurrencestemning i folkeskolen.

Men hvorfor egentlig ikke?

Hvorfor skal ungerne leve i en naivistisk parallelverden, hvor det ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats? Børn lærer forbløffende hurtigt, og det vi lærer dem i folkeskolen er, at man skal holde lav profil, hvis man er så dygtig, at man bliver færdig før de andre – ellers får man som oftest bare flere opgaver af samme type.

Psykologiske studier viser, at drenge som udgangspunkt godt lide konflikt og konkurrence, mens piger ofte søger konsensusløsninger.

Metoden må være, at give plads til begge dele i vores skoler, så alle børn får en undervisning der passer dem.

Uanset om de er piger eller drenge

De begavede elever keder sig gudsjammerligt, fordi de ikke bliver udfordret. Ofte ender de med at blive skoletrætte, og enten opgive den videre skolegang, eller udskyde den i årevis – til stor skade for dem selv og samfundet.

De elever, som har det svært bliver ladt i stikken, og ender med at stå helt af i forhold til undervisningen.

Derfor bør vi indføre niveauopdeling i de 4 centrale fag dansk, matematik, naturfag og engelsk. Dermed bevares klassestrukturen, men samtidig sikres alle elever, at de modtager undervisning i de mest grundlæggende fag.

Dermed sikres, at alle elever i den danske folkeskole i fremtiden modtager en undervisning, som sætter dem i stand til at deltage aktivt i det demokrati, som vi fejrer i dag.

Med disse ord vil jeg ønske jer en rigtig glædelig Grundlovsdag

Tak for ordet.

Første gang bragt i Århus Stifttidende 20. december 2010

Drenge skal lege mindre og lave flere små sysler, som at tegne og trække perler i børnehaveklassen – det synes at være løsningen på, at der er markant flere drenge end piger, som går børnehaveklassen om. I hvert fald hvis man skal følge Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles råd i Stiften 14.12.10.

Egentlig er tanken meget sympatisk. Drengene skal forberedes bedre, til det stillesiddende lærende liv som folkeskoleelev. Problemet er bare, at han angriber problemstillingen fra den forkerte vinkel. I stedet for at modellere drengene efter folkeskolens krav, burde man i stedet indrette folkeskolen efter drengenes behov og indlæringsmetode.

Vores nuværende uddannelsessystem er ét langt udskillelsesløb for drenge – af en årgang tager hele 15 procent flere piger end drenge ifølge OECD en ungdomsuddannelse, og mens kun 37 procent af drengene tager en universitetsuddannelse, hedder tallet 53 procent hos pigerne. Alt sammen fordi vi har designet folkeskolen efter feminine værdier.

Drenge lærer gennem fysisk udfoldelse, gennem konkurrence og har generelt brug for at røre sig mere, for at kunne bevare koncentrationen – Alt sammen behov som nærmest er fy-ord i den danske folkeskole.

“Socialdemokraterne siger ikke nej til alt, hvad VK foreslår” – sådan skriver Christine Antorini 09.12.10. Det synes at være en sandhed med modifikationer. Alt hvad socialdemokraterne har sagt det sidste halve år har haft sigte på de forjættede ministertaburetter. Med det mål har SF solgt sin sjæl og S holder nu tilsyneladende brandudsalg på børnene i folkeskolen.

Antorini henviser som sædvanlig til den sorte skole, når jeg tillader mig at nævne ordene faglighed og niveauopdeling.

Hun henviser til forskning,som viser, at en permanent opdeling i et A og et B hold ikke er gavnlig, hvilket er helt korrekt. Havde Antorini virkelig ikke sagt ne,j til alt hvad VK foreslår, så havde hun formentlig taget sig tid til at sætte sig ind i substansen i mit forslag.

Jeg ønsker at bevare klassestrukturen, men med niveauopdeling i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Opdelingen skal jævnligt revurderes, da den enkelte elevs modenhed kan svinge fra år til år.

I Sverige har “kunskapskolan” stor faglig og pædagogisk succes med en lignende model. Det er ganske enkelt forkert, når Antorini påstår at forskningen taler mit forslag imod.

Jeg ønsker, at der kommer et større pædagogisk fokus på drengebørns indlæring, som er fundamentalt anderledes end pigers.

30% af drengene kategoriseres som “problematiske” af de lærere, som varetager deres undervisning og af en ungdomsårgang gennemfører hele 15% flere piger end drenge en ungdomsuddannelse. Tallene placerer os i ligestilling på en 25. plads ud af 28 i OECD.

Men hvad er så det socialdemokratiske alternativ?

Man vil indføre en dyr tolærerordning for de mindste klasser, hvilket forekommer besynderligt, eftersom det først er fra 3. klasse, børnene begynder at sakke bagud. Man vil købe en masse IT-udstyr i formodningen om, at folk var dummere før vi fik computeren, og man vil med helhedsskolen tage det endelige skridt til en statsopdragelse af vores børn.

Imens fortsætter tallene med at stige. Antallet af drengebørn som mistrives. Mængden af begavede børn som bliver skoletrætte, og strømmen af svage elever der forlader skolen som funktionelle analfabeter – alt sammen i enhedsskolens hellige navn.

En folkeskole i stramme tøjler er ikke til gavn for eleverne.

I et svar på regeringens planer om en friere folkeskole (JP 14/11), præsterer Socialdemokraternes ordfører på området, Christine Antorini (CA), et automatsvar, som er en telefonsvarer værdig. Svaret er nej, og som bevidstløs telefonsvarer kunne CA lige så godt være ordfører for resten af oppositionen.

Folkeskolen skal styres, reguleres og fortsætte med at være ufleksibel.

Mantraet er, at alle skal mases ind i den rummelige folkeskole. Her skal børnene lære, at folk kommer fra forskellige kår og baggrund – og dette faktum bruges oftest til at skyde ethvert tiltag i retning af fleksibilitet og øget faglighed ned.

Faktum er nemlig, at vi har en folkeskole, der kunne være langt mere fleksibel. Vi har en skole, der ikke tager det nødvendige hensyn til børnenes individuelle forskelle, navnlig kønsforskelle og den individuelle faglighed.

Skal mødes på eget niveau

Regeringens forslag om at fjerne regler og dermed lægge ansvaret for holddeling mv. i skolen ud kunne netop bidrage til en skole, der forstår at møde alle på eget niveau.

Det er på tide, at vi anerkender, at piger og drenge fra barnsben ikke nødvendigvis tænker ens eller søger bekræftelse samme sted.

Drenge er bedre udstyret til at håndtere én ting ad gangen og har tit og ofte sprogbesvær. De kan ikke i samme grad som piger strukturere deres aktiviteter og formulere sig.

Det har ikke noget med intelligens at gøre. Det skyldes forskelle i vores fysik, navnlig vores hjerner. Forskellen bør afspejles i vores skole, og derfor er jeg er en varm tilhænger af holdopdeling i skolen.

Som tingene står nu, ændres intet, og der vil i klasselokalerne landet over sidde elever, som kunne have lært langt mere, hvis centrale fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag blev delt op efter kvalifikationer og modenhed frem for alder.

Folkeskolen i dag taber de svageste elever, en stor del af drengene og efterlader de begavede frustrerede og skoletrætte.

Den eneste måde at nå frem til den rummelige folkeskole på, som venstrefløjen taler om, er at lade børnene få den undervisning, der passer til deres niveau, køn og modenhed.

Første gang bragt i JP Århus 05.12.10

http://jp.dk/indland/aar/meninger/article2267190.ece

LÆS CHRISTINE ANTORINIS SVAR HER

http://jp.dk/opinion/breve/article2271693.ece