Offentliggjort 24.08.10 kl. 03:01 - Jyllandsposten

Indvandrerrådgivningen er selv på kanten af diskriminationslovgivningen.

Jeg er egentlig ikke forundret over, at Indvandrerrådgivningen i et læserbrev 20/8 kritiserer mig for, at jeg i min videoblog giver udtryk for, at romaer såvel som andre befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, skal lære sproget og kulturen at kende og naturligvis holde sig inden for loven.

Jeg blev dog noget overrasket, da jeg læste, at den offentligt støttede indvandrerrådgivning beskylder mig for at generalisere.

I sommeren 2004 kunne man nemlig på et stillingsopslag fra netop Indvandrerrådgivningen læse følgende passus: »Vi foretrækker, at du menneskeligt og politisk er orienteret mod det humanistiske. Politisk mod venstre i dansk politik.«

”En god holdning”

Da Leif Randeris blev konfronteret med, at denne passus bevæger sig på kanten af diskriminationslovgivningen, udtalte han følgende:

»Derfor har vi i stillingsopslaget forsøgt at antyde, at vi bestemt ikke selv ligger på højrefløjen i dansk politik. Vi vil gerne omgås venlige mennesker, som har en god holdning til samfundet.« Underforstået, at borgerlige mennesker ikke er hverken venlige eller har en ”god holdning til samfundet”. Indvandrerrådgivningen kritiserer mig derefter for at bringe humor ind i politik – jeg burde »i stedet satse på at tjene min løn inden for underholdningsindustrien«.

Havde de to herrer fra Indvandrerrådgivningen givet sig tid til at læse andet end første linje af min hjemmeside, ville de have fundet en lang række saglige læserbreve og tekster om bl.a. mit hjertebarn, psykiatrien.

Akademiske monologer

Havde de kunnet overleve alle de konservative holdninger, man udsættes for ved at se nogle af de øvrige videoer, ville de også have opdaget, at der bag humoren ligger solide holdninger bygget på faktisk viden.

Men politik må ikke være sjovt. I stedet for tre minutters You Tube-videoer, hvor jeg med et glimt i øjet skærer et budskab helt ind til benet, skal jeg altså uploade timelange akademiske monologer, hvor jeg grundigt belyser alle aspekter af et givent emne.

Formentlig havde Indvandrerrådgivningen aldrig hørt om mig, hvis det var den kommunikationsform, jeg havde valgt – og det er måske i virkeligheden baggrunden for deres nedladende debatindlæg. Man fornemmer, at kritikken af min form i virkeligheden bunder i uenigheden med min holdning.

Men et par ømme tæer på venstrefløjen skal ikke forhindre mig i fortsat at spidde og provokere mine politiske modstandere i videoerne på min hjemmeside.

Politik er simpelthen for alvorligt til kun at blive taget seriøst.

læs Indvandrerrådgivningens læserbrev her