Offentliggjort 24.08.10 kl. 03:01 - Jyllandsposten

Indvandrerrådgivningen er selv på kanten af diskriminationslovgivningen.

Jeg er egentlig ikke forundret over, at Indvandrerrådgivningen i et læserbrev 20/8 kritiserer mig for, at jeg i min videoblog giver udtryk for, at romaer såvel som andre befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, skal lære sproget og kulturen at kende og naturligvis holde sig inden for loven.

Jeg blev dog noget overrasket, da jeg læste, at den offentligt støttede indvandrerrådgivning beskylder mig for at generalisere.

I sommeren 2004 kunne man nemlig på et stillingsopslag fra netop Indvandrerrådgivningen læse følgende passus: »Vi foretrækker, at du menneskeligt og politisk er orienteret mod det humanistiske. Politisk mod venstre i dansk politik.«

”En god holdning”

Da Leif Randeris blev konfronteret med, at denne passus bevæger sig på kanten af diskriminationslovgivningen, udtalte han følgende:

»Derfor har vi i stillingsopslaget forsøgt at antyde, at vi bestemt ikke selv ligger på højrefløjen i dansk politik. Vi vil gerne omgås venlige mennesker, som har en god holdning til samfundet.« Underforstået, at borgerlige mennesker ikke er hverken venlige eller har en ”god holdning til samfundet”. Indvandrerrådgivningen kritiserer mig derefter for at bringe humor ind i politik – jeg burde »i stedet satse på at tjene min løn inden for underholdningsindustrien«.

Havde de to herrer fra Indvandrerrådgivningen givet sig tid til at læse andet end første linje af min hjemmeside, ville de have fundet en lang række saglige læserbreve og tekster om bl.a. mit hjertebarn, psykiatrien.

Akademiske monologer

Havde de kunnet overleve alle de konservative holdninger, man udsættes for ved at se nogle af de øvrige videoer, ville de også have opdaget, at der bag humoren ligger solide holdninger bygget på faktisk viden.

Men politik må ikke være sjovt. I stedet for tre minutters You Tube-videoer, hvor jeg med et glimt i øjet skærer et budskab helt ind til benet, skal jeg altså uploade timelange akademiske monologer, hvor jeg grundigt belyser alle aspekter af et givent emne.

Formentlig havde Indvandrerrådgivningen aldrig hørt om mig, hvis det var den kommunikationsform, jeg havde valgt – og det er måske i virkeligheden baggrunden for deres nedladende debatindlæg. Man fornemmer, at kritikken af min form i virkeligheden bunder i uenigheden med min holdning.

Men et par ømme tæer på venstrefløjen skal ikke forhindre mig i fortsat at spidde og provokere mine politiske modstandere i videoerne på min hjemmeside.

Politik er simpelthen for alvorligt til kun at blive taget seriøst.

læs Indvandrerrådgivningens læserbrev her

Efter den massive pressedækning af min foregående video er det nødvendigt, at rette nogle misforståelser, og svare igen på et personangreb -Bl.a. er jeg ikke helt enig med Erik Støttrup Thomsens om, at jeg er den naturlige arvefølger til Det 3. Rige…

Romaer er et charmerende folkefærd, men nu vil foreningen Romano vil have dem optaget som et “nationalt mindretal”, hvilket grundlæggende medfører retten til at skabe et parallelsamfund.

Socialistisk Folkeparti arbejder aktivt for at få fjernet Hamas  fra EU’s terrorliste.

Selvmordsbombere i skolebusser kvalificeres åbenbart ikke som terror…

LO’s Harald Børsting kritiserer regeringen for at have startet en krig mod fagbevægelsen efter at man i genopretningspakken foreslået, at der lægges et loft på 3.000 kr. over fradraget på fagforeningskontingenterne.

Men hvem var det egentlig som affyrede det første skud.

S og SF har begået et økonomisk udspil, som skal bilde danskerne ind, at de er øknomisk ansvarlige.

Udspillet indeholder bl.a. et forslag om at stavnsbinde højtuddannede i Danmark, da de trues med at skulle betale deres SU tilbage, hvis de formaster sig til at ville bo et andet sted end i skatteborgen Danmark.

I forbindelse med at 2010 er EU’s fattigdomsår er det noget helt galt med vores definition af fattigdom – se her hvorfor jeg åbenbart er en fattigrøv…

Læserbrev bragt i JP - Offentliggjort 18.01.10 kl. 03:00

Der er blevet spået mangt og meget om, hvilke begivenheder og følelser 2010 vil føre med sig.

Tillad mig at komme med min spådom – det bliver et frygtens år.

Frygten blandt kunstnere og andet godtfolk for at tale nedsættende om islam, frygten for finanskrise og arbejdsløshed, frygten for ikke at vinde næste valg.

Det er netop den sidste frygt, der efterlader Venstre paralyseret. Efter euro-reglerne må underskuddet på de offentlige finanser ikke være mere end 3 pct. af BNP, og næste år forventes de at være på 5,5 pct.

Blandt OECD-landene spås væksten i Danmark til at blive den fjerdelaveste. Og væksten i den offentlige sektor overhaler den private med 1,8 pct. mod 1,2 pct.

Afskaffelse af efterlønnen er et af de mest effektive redskaber, som vi har til at holde kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og sammen med en fremskyndelse af velfærdsforligets reformer er det stadig muligt at sikre fremtidens velstand.

Det er ikke overraskende, at Dansk Folkeparti pr. rygmarvsreaktion er imod forslaget, alene fordi det er de konservative, som stiller det, men naturligvis også, fordi det er kernevælgerens interesser, der trues.

Tragisk er det, at Venstre endnu en gang viser sig at være det parti, som ikke tør tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger.

Hvad Venstre bør frygte mest, er ikke vælgernes dom – det er frygten for handling, der kommer til at koste regeringen livet.