Jeg fik for nylig 4 spørgsmål om min kampagne, min politik og om hvad jeg har gjort for Århus, fra JP. Du kan læse mine svar herunder.

1) Hvad har du gjort for Aarhus i de seneste år som folketingskandidat/medlem?

I de forgangne 3 år har jeg siddet i Det Konservative Folkepartis Hovedbestyrelse, hvor jeg ved debatterne har gjort særlig opmærksom på de muligheder og udfordringer, som Århus har. Det har omhandlet områder som erhvervsforhold, infrastruktur og flere studiejobs iprovinsen – især ved udflytning af fx. statslige arbejdspladser.

I samme periode har jeg været landsformand for Konservative Studerende, og har derigennem en tæt dialog med Videnskabsministeren. Herved har jeg haft afgørende indflydelse på en række lovforslag, som har omhandlet hverdagen for destuderende i Århus og kvaliteten af de videregående uddannelser. Dette er et enormt afgørende område for en studieby som Århus.

2 ) Hvad vil du føre valgkamp på?

Folkeskolen skal gentænkes

1/3 af drengene i folkeskolen kategoriseres som ”problematiske” af deres egen lærer, og 15 % flere piger end drenge tager en ungdomsuddannelse. Dermed er det ikke drengene, den er gal med, det er folkeskolen! Drenge lærer ved konkurrence og fysisk udfoldelse, og begge dele er fy-ord i folkeskolen. Det vil jeg lave om.

De svage elever kan ikke følge med i undervisningen. De føler sig mindreværdige, og får det ene nederlag efter det andet, mens resten af klassen ser på. Samtidig keder de stærke elever sig pga. understimulering i en sådan grad, at mange af dem bliver skoletrætte og udsætter eller opgiver at læse videre. Sådan er virkeligheden for mange i den danske folkeskole.

Klasserne bør derfor fremover deles op efter elevernes kunnen i de centrale fag; dansk, engelsk, matematik og naturfag, så klassestrukturen bevares, men så den enkelte elev udfordres på netop sit faglige niveau. Dette skal naturligvis ske på en fleksibel måde, så barnet modtager en undervisning, der passer til netop det niveau, som eleven befinder sig på.

Psykiatrien er mit hjertebarn

Alt for mange patienter sendes på gaden før de er færdigbehandlede, og mange ender med at begå kriminalitet pga. deres lidelse. Dekriminelle tvangsanbringes på psykiatriske institutioner, og skubber dermed endnu flere syge ud og forværrer situationen. Børn med psykiske problemer må vente i månedsvis på først at få en diagnose og derefter stå i kø for at komme i behandling. Derved risikerer vi, at en mindre lidelse får lov til at udvikle sig til en livsvarig sygdom. Vi konservative tager hånd om de svageste i vores samfund, og til den gruppe hører de psykisk syge. Jeg vil derfor sørge for, at en stor del af de midler der fremadrettet bruges på sundhedssektoren øremærkes til psykiatrien.

Der skal styr på økonomien

Venstrefløjen ville have brugt pengene på mere velfærd, da vi betalte Anker Jørgensens udlandsgæld af under højkonjunkturen. Da den første krise ramte ville de låne penge til forbrug, i forventning om at krisen var kortvarig. Nu rammer endnu en krise os, og endnu engang lyder venstrefløjens såkaldte løsning, at vi kan fortsætte på første klasse, hvis vi bruger mere end vi tjener.

Jeg vil sætte tæring efter næring. Det offentlige forbrug skal ned, og skatten skal sænkes, så vi på lang sigt kan konkurrere med udlandet.

…

Og iøvrigt mener jeg, at vi skal have en Kattegatbro!

3 ) Hvilke virkemidler vil du tage i brug i din valgkamp? – Vil du f.eks. benytte sociale medier eller de lempeligere regler forophængning af valgplakater og dermed den nye mulighed for at føre valgkamp i midtbyen?

Min valgkamp fungere via mange kanaler.

Digitalt

Jeg benytter Youtube, Facebook og min private hjemmeside aktivt i valgkampen. Jeg har produceret en lang række politiske videoer,som er noget anderledes end de sædvanlige “jeg-taler-til-kameraet-videoer”, som de fleste politikere keder befolkningen med. De køreri et højt tempo og har en humoristisk tilgang til det emne de omhandler. På nuværende tidpunkt har min kanal på Youtube 29.747 hits og de enkelte videoer har i gennemsnit over 1.000 seere, hvilket er markant mere, end alle andre kandidater i Østjylland.

I perioden op til valget har vi i skrivende stund stemt 9.200 dørklokker i Århus og på Djursland. Dette er en central del af min kampagne, og mine 500 valgplakater vil derfor især blive koncentreret omkring de områder, hvor vi har besøgt borgerne.

Dertil kommer en lang række events og pressesager, som vil blive kørt under valget.

4 ) Hvad anser du for at være det vigtigste projekt for Aarhus, som du i dit kommende virke som folketingspolitiker vil fokusere på i de kommende fire år ?

Århus er vækstmotoren i Østjylland. Derfor er det helt afgørende, at der føres en politik fra Christiansborg, som gør det attraktivt forvirksomheder at bosætte sig i Danmark og Århus i særdeleshed. Dette kræver, at infrastrukturen i Østjylland kan understøtte den udvikling der allerede nu foregår i Århus. Derfor skal der ryddes ud regeljunglen for små og mellemstore virksomheder. Skatten skal ned – både virksomhedsskatten og personskatterne skal ned, så en international universitetsby som Århus kan tiltrække virksomheder, investeringer og eliteforskere fra hele verden.

Fremtiden for Århus som vækstby hænger uløseligt sammen med, at vi også efter valget har en regering, der belønner mennesker,som gør en indsats.

http://jp.dk/aarhus/politik/article2531374.ece

“Socialdemokraterne siger ikke nej til alt, hvad VK foreslår” – sådan skriver Christine Antorini 09.12.10. Det synes at være en sandhed med modifikationer. Alt hvad socialdemokraterne har sagt det sidste halve år har haft sigte på de forjættede ministertaburetter. Med det mål har SF solgt sin sjæl og S holder nu tilsyneladende brandudsalg på børnene i folkeskolen.

Antorini henviser som sædvanlig til den sorte skole, når jeg tillader mig at nævne ordene faglighed og niveauopdeling.

Hun henviser til forskning,som viser, at en permanent opdeling i et A og et B hold ikke er gavnlig, hvilket er helt korrekt. Havde Antorini virkelig ikke sagt ne,j til alt hvad VK foreslår, så havde hun formentlig taget sig tid til at sætte sig ind i substansen i mit forslag.

Jeg ønsker at bevare klassestrukturen, men med niveauopdeling i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Opdelingen skal jævnligt revurderes, da den enkelte elevs modenhed kan svinge fra år til år.

I Sverige har “kunskapskolan” stor faglig og pædagogisk succes med en lignende model. Det er ganske enkelt forkert, når Antorini påstår at forskningen taler mit forslag imod.

Jeg ønsker, at der kommer et større pædagogisk fokus på drengebørns indlæring, som er fundamentalt anderledes end pigers.

30% af drengene kategoriseres som “problematiske” af de lærere, som varetager deres undervisning og af en ungdomsårgang gennemfører hele 15% flere piger end drenge en ungdomsuddannelse. Tallene placerer os i ligestilling på en 25. plads ud af 28 i OECD.

Men hvad er så det socialdemokratiske alternativ?

Man vil indføre en dyr tolærerordning for de mindste klasser, hvilket forekommer besynderligt, eftersom det først er fra 3. klasse, børnene begynder at sakke bagud. Man vil købe en masse IT-udstyr i formodningen om, at folk var dummere før vi fik computeren, og man vil med helhedsskolen tage det endelige skridt til en statsopdragelse af vores børn.

Imens fortsætter tallene med at stige. Antallet af drengebørn som mistrives. Mængden af begavede børn som bliver skoletrætte, og strømmen af svage elever der forlader skolen som funktionelle analfabeter – alt sammen i enhedsskolens hellige navn.

En folkeskole i stramme tøjler er ikke til gavn for eleverne.

I et svar på regeringens planer om en friere folkeskole (JP 14/11), præsterer Socialdemokraternes ordfører på området, Christine Antorini (CA), et automatsvar, som er en telefonsvarer værdig. Svaret er nej, og som bevidstløs telefonsvarer kunne CA lige så godt være ordfører for resten af oppositionen.

Folkeskolen skal styres, reguleres og fortsætte med at være ufleksibel.

Mantraet er, at alle skal mases ind i den rummelige folkeskole. Her skal børnene lære, at folk kommer fra forskellige kår og baggrund – og dette faktum bruges oftest til at skyde ethvert tiltag i retning af fleksibilitet og øget faglighed ned.

Faktum er nemlig, at vi har en folkeskole, der kunne være langt mere fleksibel. Vi har en skole, der ikke tager det nødvendige hensyn til børnenes individuelle forskelle, navnlig kønsforskelle og den individuelle faglighed.

Skal mødes på eget niveau

Regeringens forslag om at fjerne regler og dermed lægge ansvaret for holddeling mv. i skolen ud kunne netop bidrage til en skole, der forstår at møde alle på eget niveau.

Det er på tide, at vi anerkender, at piger og drenge fra barnsben ikke nødvendigvis tænker ens eller søger bekræftelse samme sted.

Drenge er bedre udstyret til at håndtere én ting ad gangen og har tit og ofte sprogbesvær. De kan ikke i samme grad som piger strukturere deres aktiviteter og formulere sig.

Det har ikke noget med intelligens at gøre. Det skyldes forskelle i vores fysik, navnlig vores hjerner. Forskellen bør afspejles i vores skole, og derfor er jeg er en varm tilhænger af holdopdeling i skolen.

Som tingene står nu, ændres intet, og der vil i klasselokalerne landet over sidde elever, som kunne have lært langt mere, hvis centrale fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag blev delt op efter kvalifikationer og modenhed frem for alder.

Folkeskolen i dag taber de svageste elever, en stor del af drengene og efterlader de begavede frustrerede og skoletrætte.

Den eneste måde at nå frem til den rummelige folkeskole på, som venstrefløjen taler om, er at lade børnene få den undervisning, der passer til deres niveau, køn og modenhed.

Første gang bragt i JP Århus 05.12.10

http://jp.dk/indland/aar/meninger/article2267190.ece

LÆS CHRISTINE ANTORINIS SVAR HER

http://jp.dk/opinion/breve/article2271693.ece