Første gang bragt i Århus Stifttidende 20. december 2010

Drenge skal lege mindre og lave flere små sysler, som at tegne og trække perler i børnehaveklassen – det synes at være løsningen på, at der er markant flere drenge end piger, som går børnehaveklassen om. I hvert fald hvis man skal følge Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles råd i Stiften 14.12.10.

Egentlig er tanken meget sympatisk. Drengene skal forberedes bedre, til det stillesiddende lærende liv som folkeskoleelev. Problemet er bare, at han angriber problemstillingen fra den forkerte vinkel. I stedet for at modellere drengene efter folkeskolens krav, burde man i stedet indrette folkeskolen efter drengenes behov og indlæringsmetode.

Vores nuværende uddannelsessystem er ét langt udskillelsesløb for drenge – af en årgang tager hele 15 procent flere piger end drenge ifølge OECD en ungdomsuddannelse, og mens kun 37 procent af drengene tager en universitetsuddannelse, hedder tallet 53 procent hos pigerne. Alt sammen fordi vi har designet folkeskolen efter feminine værdier.

Drenge lærer gennem fysisk udfoldelse, gennem konkurrence og har generelt brug for at røre sig mere, for at kunne bevare koncentrationen – Alt sammen behov som nærmest er fy-ord i den danske folkeskole.

“Socialdemokraterne siger ikke nej til alt, hvad VK foreslår” – sådan skriver Christine Antorini 09.12.10. Det synes at være en sandhed med modifikationer. Alt hvad socialdemokraterne har sagt det sidste halve år har haft sigte på de forjættede ministertaburetter. Med det mål har SF solgt sin sjæl og S holder nu tilsyneladende brandudsalg på børnene i folkeskolen.

Antorini henviser som sædvanlig til den sorte skole, når jeg tillader mig at nævne ordene faglighed og niveauopdeling.

Hun henviser til forskning,som viser, at en permanent opdeling i et A og et B hold ikke er gavnlig, hvilket er helt korrekt. Havde Antorini virkelig ikke sagt ne,j til alt hvad VK foreslår, så havde hun formentlig taget sig tid til at sætte sig ind i substansen i mit forslag.

Jeg ønsker at bevare klassestrukturen, men med niveauopdeling i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Opdelingen skal jævnligt revurderes, da den enkelte elevs modenhed kan svinge fra år til år.

I Sverige har “kunskapskolan” stor faglig og pædagogisk succes med en lignende model. Det er ganske enkelt forkert, når Antorini påstår at forskningen taler mit forslag imod.

Jeg ønsker, at der kommer et større pædagogisk fokus på drengebørns indlæring, som er fundamentalt anderledes end pigers.

30% af drengene kategoriseres som “problematiske” af de lærere, som varetager deres undervisning og af en ungdomsårgang gennemfører hele 15% flere piger end drenge en ungdomsuddannelse. Tallene placerer os i ligestilling på en 25. plads ud af 28 i OECD.

Men hvad er så det socialdemokratiske alternativ?

Man vil indføre en dyr tolærerordning for de mindste klasser, hvilket forekommer besynderligt, eftersom det først er fra 3. klasse, børnene begynder at sakke bagud. Man vil købe en masse IT-udstyr i formodningen om, at folk var dummere før vi fik computeren, og man vil med helhedsskolen tage det endelige skridt til en statsopdragelse af vores børn.

Imens fortsætter tallene med at stige. Antallet af drengebørn som mistrives. Mængden af begavede børn som bliver skoletrætte, og strømmen af svage elever der forlader skolen som funktionelle analfabeter – alt sammen i enhedsskolens hellige navn.

Læserbrev bragt i JP - Offentliggjort 18.01.10 kl. 03:00

Der er blevet spået mangt og meget om, hvilke begivenheder og følelser 2010 vil føre med sig.

Tillad mig at komme med min spådom – det bliver et frygtens år.

Frygten blandt kunstnere og andet godtfolk for at tale nedsættende om islam, frygten for finanskrise og arbejdsløshed, frygten for ikke at vinde næste valg.

Det er netop den sidste frygt, der efterlader Venstre paralyseret. Efter euro-reglerne må underskuddet på de offentlige finanser ikke være mere end 3 pct. af BNP, og næste år forventes de at være på 5,5 pct.

Blandt OECD-landene spås væksten i Danmark til at blive den fjerdelaveste. Og væksten i den offentlige sektor overhaler den private med 1,8 pct. mod 1,2 pct.

Afskaffelse af efterlønnen er et af de mest effektive redskaber, som vi har til at holde kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og sammen med en fremskyndelse af velfærdsforligets reformer er det stadig muligt at sikre fremtidens velstand.

Det er ikke overraskende, at Dansk Folkeparti pr. rygmarvsreaktion er imod forslaget, alene fordi det er de konservative, som stiller det, men naturligvis også, fordi det er kernevælgerens interesser, der trues.

Tragisk er det, at Venstre endnu en gang viser sig at være det parti, som ikke tør tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger.

Hvad Venstre bør frygte mest, er ikke vælgernes dom – det er frygten for handling, der kommer til at koste regeringen livet.