Venstrefløjen har foreslået, at indføre kønsneutrale børnehaver, hvor alle tiltag til kønsforskelle skal udviskes. Jeg håber, at der er sat penge af i Fair Løsning til psykologbehandling til de stakkels børn, når de kommer i puberteten…

Villy Søvndal har foreslået at man skal sætte dagpengeperioden op til 4 år – uagtet at det vil sende 13.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og koste det danske samfund mindst 3 milliarder.

Og så er han helt sikkert ikke lystfisker…

Ole Sohn undskylder den totale mangel på realitetssans i Fair Løsning ved, at de 12 minutter “bare var en overskrift” – men det er langt fra den eneste overskrift, som venstrefløjen er kommet med siden sidste valg.
Fælles for dem alle er, at de er ufinansierede, hvilket før eller siden betyder, at pengene formentlig skal findes ved øget beskatning til skade for samfundsøkonomien.

Her er en samling af de mange udgifter, som venstrefløjen har foreslået siden 2008 – et bekymrende stort beløb i betragtning af, at der stadig ikke rigtig er kommet noget realistisk bud på, hvordan de vil finde de første 15 milliarder…

Socialistisk Folkeparti arbejder aktivt for at få fjernet Hamas  fra EU’s terrorliste.

Selvmordsbombere i skolebusser kvalificeres åbenbart ikke som terror…

LO’s Harald Børsting kritiserer regeringen for at have startet en krig mod fagbevægelsen efter at man i genopretningspakken foreslået, at der lægges et loft på 3.000 kr. over fradraget på fagforeningskontingenterne.

Men hvem var det egentlig som affyrede det første skud.

Denne artikel blev bragt i Information 06.06.10

http://www.information.dk/235507

»DSF er de studerendes stemme i pressen, over for politikere og regeringen og i en række råd og nævn.«

Sådan betegner Danske Studerendes Fællesråd sig selv på organisationens hjemmeside. Samme sted slås det fast, at »DSF er uafhængig af partipolitiske interesser«.

Men den køber de ikke hos de øvrige studenterorganisationer. En gennemgang viser, at både formand og en næstformand i DSF er medlemmer af henholdsvis SF og Enhedslisten. I den syv mand store bestyrelse har tre medlemmer tilknytning til enten Enhedslisten eller SF, mens de radikale er repræsenteret af et enkelt bestyrelsesmedlem.

Desuden er organisationens sekretariatschef medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Alt sammen viser det ifølge landsformand for konservative studerende Nicolai Bang, at den politiske uafhængighed kun er på papiret.

»De er overhovedet ikke uafhængige. Hvis man ser på deres politiske program, er der usædvanlig mange punkter, hvor DSF er enige med SF,« siger han.

Æder forslag råt
Udover de konservative har også de liberale studerende deres egen organisation. Socialdemokraterne hører hjemme i Frit Forum. Derfor er der ifølge Nicolai Bang ikke noget unaturligt i, at mange unge SF’ere har søgt til DSF. Men han giver altså ikke meget for organisationens uafhængighedserklæring:

»Alt, hvad regeringen laver, er pr. definition noget skidt, og nu hvor Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt vil forringe de studerendes vilkår markant, har DSF stort set ingen kritiske bemærkninger,« siger Nicolai Bang, som mener, at DSF ‘æder forslag’ om at lade de studerende tage tre semestre på et år »selv om det er umuligt at få undervisere til at undervise i sommerferien«.

Og mens brugerbetaling før har fået DSF op i det røde felt, var tonen altså anderledes mild, da formanden skulle kommentere ideen om at lade nyuddannede betale en del af både SU og studiet tilbage, hvis de flytter fra Danmark.

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system,« lød det fra Mikkel Zeuthen, som anede en »glidebane mod brugerbetaling« i det forslag, som økonomiprofessor Nina Smith klart definerede som brugerbetaling.

Anderledes hård var retorikken, da Danmarks Erhvervsforsknings Akademi ugen forinden foreslog brugerbetaling på kandidatuddannelser:

»Det her er jo gammel gift i nye sprøjter,« lød det fra DSF-formanden.

Det viser ifølge Nicolai Bang, at DSF er i lommen på Villy Søvndal:

»Forslaget er en ret alvorlig indskrænkning af folks frihed, men der kom stort set ingen kritik fra DSF,« siger han og tilføjer:

»Vi går ind for et lånebaseret system, hvor de, der ikke modtager SU, ikke skal være med til at betale den. Det har DSF tidligere hånet, men nu, hvor deres egne synes godt om det, spiser man det råt.«

Etpartisystem
Og hos Frit Forum er man ligeledes skeptiske over DSF’s påstand om at være politisk uafhængig.

»Jeg ved ikke, hvor meget de tager fra sig fra deres baggrund i SFU og SUF, men det er da lidt fedtspilleri, at de ikke melder klart ud. Det er jo ikke alle studerende, der kender deres baggrund, så det er problematisk, når de påberåber sig at være apolitiske,« siger talsmand Martin Petersen.

Mens DSF opfatter sig selv som fagforening for de studerende, kan de ifølge Martin Petersen ikke undslå sig at være politisk aktive.

»Vores perspektiv, som vi deler med konservative og liberale studerende, er, at studenterpolitik også handler om politik – altså den autoritære fordeling af goderne,« siger Martin Petersen og betoner, at DSF er paraplyorganisation for studenterrådene, som stiller op til valg til universitetsbestyrelserne, hvilket i sig selv gør DSF’s medlemmer politiske:

»Du ser jo heller ikke en fagforening, der stiler op til et folketingsvalg,« siger Frit Forums talsmand.

At blive ringet op af pressen er ifølge Nicolai Bang forholdsvis usædvanligt for Konservative Studerende, og han påpeger ligeledes, at DSF længer har haft en særstatus, eftersom de har været den eneste organisation, der har fået penge af Københavns Universitet.

»Vi er sat udenfor. Der er ikke noget reelt demokrati,« siger han.

- Men kan I ikke bare gå sammen med DSF?

»Jo, men det svarer til at bo i et land med et kommunistisk etpartisystem – vil du ændre noget, må du gå med i partiet. Det holder jo ikke,« siger Nicolai Bang.

Lad os kæmpe sammen
DSF’s formand, Mikkel Zeuthen ærgrer sig over kritikken, som han mener er både usaglig og skadelig for de studerende.

»Det svækker os som gruppe, når der kører den slags interne slagsmål, der alene handler om form og ikke indhold. Jeg ville ønske, at de studenterpolitiske organisationer ville gå sammen med os om at sikre bedre vilkår for de studerende, for vi er virkelig presset i øjeblikket,« siger formanden.

- Er det problematisk at betegne DSF som politisk uafhængig, når flertallet i ledelsen er medlemmer af partier og i den samme lejr?

»Nej. Vi står benhårdt på de studerendes side i alle sager. Vi er valgt af de studerende – jeg selv enstemmigt af studerende, som også tæller CBS og DTU, og som nok ville undre sig over at blive kaldt venstreorienterede,« siger Mikkel Zeuthen og kalder kritikken »forvrøvlet«.

Dog beder han om at tydeliggøre modviljen mod den form for lånebaseret SU, der blev lagt op til fra S og SF:

»Vores politik ligger helt fast, vi er imod enhver form for brugerbetaling. Men hvis man overhovedet skal gå i den retning, ser vi hellere et afgiftssystem end en model baseret på lån,« siger han og betegner udspillet fra oppositionen som »et virkelig stort problem«.

Sluttelig afviser Mikkel Zeuthen, at DSF automatisk afviser forslag fra højre side af Folketinget. Han peger på, at man ser positivt på videnskabsministerens forslag om at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede:

»Og da Malou Aamund (V) foreslog stopprøver til professorer, var vi også positive.«

- Hvad betyder dit medlemskab af SF for dit arbejde i DSF?

»Ikke noget. Det betyder noget, hvem jeg stemmer på personligt, men det er jo en privat sag. For få år siden var der en konservativ i vores ledelse, og vi har haft en formand fra Liberal Alliance. Man bør kritisere os, hvis vi ikke gør det godt for de studerende – det er det relevante.«

S og SF har begået et økonomisk udspil, som skal bilde danskerne ind, at de er øknomisk ansvarlige.

Udspillet indeholder bl.a. et forslag om at stavnsbinde højtuddannede i Danmark, da de trues med at skulle betale deres SU tilbage, hvis de formaster sig til at ville bo et andet sted end i skatteborgen Danmark.

Holger K. Nielsen er tilsyneladende faldet for Talibans nye “hearts and minds” strategi…

I forbindelse med at 2010 er EU’s fattigdomsår er det noget helt galt med vores definition af fattigdom – se her hvorfor jeg åbenbart er en fattigrøv…

Socialdemokratiet har endnu engang brillieret ved at deponere sin økonomiske ansvarlighed i lommen på Villy Søvndal.

Denne gang er udspillet en rigtig god omgang idealistisk socialisme – alle skal være lige, og de rige skal bløde!

Helle Thorning gør sig til talsmand for en “millionærskat” – folk, som har en indkomst på over 1 million, skal betale yderligere 5% i topskat.

Det vil ramme ca 20.000 danskere, og vil umiddelbart betyde en forsvindende lille ekstraindkomst for staten.

På længere sigt vil det betyde, at disse 20.000 højtuddannede,  eliten af virksomhedslederne, iværksættere og eksperter vil finde det mindre attraktivt at gå på arbejde – mange af dem arbejder mindst 70 timer om ugen – en prioritering mellem arbejde og familieliv, som de færreste danskere er villige til at foretage.

Det er især disse 20.000, som er motoren i vores økonomi - det er dem, som skaber arbejdspladserne i deres virksomheder, og dermed giver os andre vores levebrød.

Men det er også disse 20.000 mennesker, som med største lethed – og ofte med stor økonomisk gevinst - kan rykke teltpælende op og flytte til udlandet.

I london alene findes der i skrivende stund ca. 48.000 danske familier, som er udvandret – de fleste er netop de højtuddannede, som vi mangler allermest i Danmark.

Så “millionærskatten” vil være en kortvarig affære – de som rammes vil nemlig næppe være at finde i kongeriget ret mange år fremover.

Den økonomiske ansvarlighed, som trods alt var kendetegnende for Nyrup-regeringen, er socialdemokraterne ved at smide overbord til fordel for en tilbagevenden til Anker Jørgensens økonomiske katastrofekurs – godt hjulpet på vej af folkesocialisterne.

Lykkeligvis har flertallet af danskerne lært af historien – en undersøgelse viser, at 54,8 procent mener, at det vil være skadeligt for økonomien.

Lad os håbe at de husker det, når valget kommer…