Helle Thorning-Schmidt har opgivet at finde finansieringen for sine mange løfter, så nu vil hun spørge fagbevægelsen til råds, hvis hun bliver statsminister.

Villy Søvndal har foreslået at man skal sætte dagpengeperioden op til 4 år – uagtet at det vil sende 13.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og koste det danske samfund mindst 3 milliarder.

Og så er han helt sikkert ikke lystfisker…

LO’s Harald Børsting kritiserer regeringen for at have startet en krig mod fagbevægelsen efter at man i genopretningspakken foreslået, at der lægges et loft på 3.000 kr. over fradraget på fagforeningskontingenterne.

Men hvem var det egentlig som affyrede det første skud.

Det Konservative Folkeparti har lavet en viral video, som fortæller om fremtidens Danmark, hvis Villy og Helle får magten efter næste valg.

Den er lavet med et glimt i øjet, så jeg kunne ikke lade være med at poste den her:

Denne artikel blev bragt i Information 06.06.10

http://www.information.dk/235507

»DSF er de studerendes stemme i pressen, over for politikere og regeringen og i en række råd og nævn.«

Sådan betegner Danske Studerendes Fællesråd sig selv på organisationens hjemmeside. Samme sted slås det fast, at »DSF er uafhængig af partipolitiske interesser«.

Men den køber de ikke hos de øvrige studenterorganisationer. En gennemgang viser, at både formand og en næstformand i DSF er medlemmer af henholdsvis SF og Enhedslisten. I den syv mand store bestyrelse har tre medlemmer tilknytning til enten Enhedslisten eller SF, mens de radikale er repræsenteret af et enkelt bestyrelsesmedlem.

Desuden er organisationens sekretariatschef medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Alt sammen viser det ifølge landsformand for konservative studerende Nicolai Bang, at den politiske uafhængighed kun er på papiret.

»De er overhovedet ikke uafhængige. Hvis man ser på deres politiske program, er der usædvanlig mange punkter, hvor DSF er enige med SF,« siger han.

Æder forslag råt
Udover de konservative har også de liberale studerende deres egen organisation. Socialdemokraterne hører hjemme i Frit Forum. Derfor er der ifølge Nicolai Bang ikke noget unaturligt i, at mange unge SF’ere har søgt til DSF. Men han giver altså ikke meget for organisationens uafhængighedserklæring:

»Alt, hvad regeringen laver, er pr. definition noget skidt, og nu hvor Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt vil forringe de studerendes vilkår markant, har DSF stort set ingen kritiske bemærkninger,« siger Nicolai Bang, som mener, at DSF ‘æder forslag’ om at lade de studerende tage tre semestre på et år »selv om det er umuligt at få undervisere til at undervise i sommerferien«.

Og mens brugerbetaling før har fået DSF op i det røde felt, var tonen altså anderledes mild, da formanden skulle kommentere ideen om at lade nyuddannede betale en del af både SU og studiet tilbage, hvis de flytter fra Danmark.

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system,« lød det fra Mikkel Zeuthen, som anede en »glidebane mod brugerbetaling« i det forslag, som økonomiprofessor Nina Smith klart definerede som brugerbetaling.

Anderledes hård var retorikken, da Danmarks Erhvervsforsknings Akademi ugen forinden foreslog brugerbetaling på kandidatuddannelser:

»Det her er jo gammel gift i nye sprøjter,« lød det fra DSF-formanden.

Det viser ifølge Nicolai Bang, at DSF er i lommen på Villy Søvndal:

»Forslaget er en ret alvorlig indskrænkning af folks frihed, men der kom stort set ingen kritik fra DSF,« siger han og tilføjer:

»Vi går ind for et lånebaseret system, hvor de, der ikke modtager SU, ikke skal være med til at betale den. Det har DSF tidligere hånet, men nu, hvor deres egne synes godt om det, spiser man det råt.«

Etpartisystem
Og hos Frit Forum er man ligeledes skeptiske over DSF’s påstand om at være politisk uafhængig.

»Jeg ved ikke, hvor meget de tager fra sig fra deres baggrund i SFU og SUF, men det er da lidt fedtspilleri, at de ikke melder klart ud. Det er jo ikke alle studerende, der kender deres baggrund, så det er problematisk, når de påberåber sig at være apolitiske,« siger talsmand Martin Petersen.

Mens DSF opfatter sig selv som fagforening for de studerende, kan de ifølge Martin Petersen ikke undslå sig at være politisk aktive.

»Vores perspektiv, som vi deler med konservative og liberale studerende, er, at studenterpolitik også handler om politik – altså den autoritære fordeling af goderne,« siger Martin Petersen og betoner, at DSF er paraplyorganisation for studenterrådene, som stiller op til valg til universitetsbestyrelserne, hvilket i sig selv gør DSF’s medlemmer politiske:

»Du ser jo heller ikke en fagforening, der stiler op til et folketingsvalg,« siger Frit Forums talsmand.

At blive ringet op af pressen er ifølge Nicolai Bang forholdsvis usædvanligt for Konservative Studerende, og han påpeger ligeledes, at DSF længer har haft en særstatus, eftersom de har været den eneste organisation, der har fået penge af Københavns Universitet.

»Vi er sat udenfor. Der er ikke noget reelt demokrati,« siger han.

- Men kan I ikke bare gå sammen med DSF?

»Jo, men det svarer til at bo i et land med et kommunistisk etpartisystem – vil du ændre noget, må du gå med i partiet. Det holder jo ikke,« siger Nicolai Bang.

Lad os kæmpe sammen
DSF’s formand, Mikkel Zeuthen ærgrer sig over kritikken, som han mener er både usaglig og skadelig for de studerende.

»Det svækker os som gruppe, når der kører den slags interne slagsmål, der alene handler om form og ikke indhold. Jeg ville ønske, at de studenterpolitiske organisationer ville gå sammen med os om at sikre bedre vilkår for de studerende, for vi er virkelig presset i øjeblikket,« siger formanden.

- Er det problematisk at betegne DSF som politisk uafhængig, når flertallet i ledelsen er medlemmer af partier og i den samme lejr?

»Nej. Vi står benhårdt på de studerendes side i alle sager. Vi er valgt af de studerende – jeg selv enstemmigt af studerende, som også tæller CBS og DTU, og som nok ville undre sig over at blive kaldt venstreorienterede,« siger Mikkel Zeuthen og kalder kritikken »forvrøvlet«.

Dog beder han om at tydeliggøre modviljen mod den form for lånebaseret SU, der blev lagt op til fra S og SF:

»Vores politik ligger helt fast, vi er imod enhver form for brugerbetaling. Men hvis man overhovedet skal gå i den retning, ser vi hellere et afgiftssystem end en model baseret på lån,« siger han og betegner udspillet fra oppositionen som »et virkelig stort problem«.

Sluttelig afviser Mikkel Zeuthen, at DSF automatisk afviser forslag fra højre side af Folketinget. Han peger på, at man ser positivt på videnskabsministerens forslag om at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede:

»Og da Malou Aamund (V) foreslog stopprøver til professorer, var vi også positive.«

- Hvad betyder dit medlemskab af SF for dit arbejde i DSF?

»Ikke noget. Det betyder noget, hvem jeg stemmer på personligt, men det er jo en privat sag. For få år siden var der en konservativ i vores ledelse, og vi har haft en formand fra Liberal Alliance. Man bør kritisere os, hvis vi ikke gør det godt for de studerende – det er det relevante.«

S og SF har begået et økonomisk udspil, som skal bilde danskerne ind, at de er øknomisk ansvarlige.

Udspillet indeholder bl.a. et forslag om at stavnsbinde højtuddannede i Danmark, da de trues med at skulle betale deres SU tilbage, hvis de formaster sig til at ville bo et andet sted end i skatteborgen Danmark.

Jeg har netop overværet en debat på DR2 mellem Klaus Hjort, Villy Søvndal, Helle Thorning og Lene Espersen.

Emnet var ikke overraskende – krisen.

Der var naturligvis forskellige tilgange til, hvordan vi “løser” krisen – eller “fører Danmark så skånsomt gennem krisen”, som Klaus Hjort lidt mere rammende formulerede problemstillingen.

Helle Thorning frygtede, at krisen ville blive langvarig, og hendes løsning var – som Anker Jørgensens under sidste finanskrise – at låne penge til at lave offentlige investeringer – noget som primært skulle bruges på anlægsbyggerier – en såkaldt fremtidsinvestering af vores samfund.

Vækst var det vigtigste ifølge Helle – i god gammeldags Socialistisk tradition er en kunstigt oppustet økonomi og en lav arbejdsløshed vigtigere end økonomisk ansvarlighed og en lav inflation.

Har man ingen penge må man opbygge gæld og spendere frem for at sætte overforbruget ned…

Lidt frustrerende at få at vide, når man som konservativ i årevis har argumenteret for at holde igen med statsbudgetterne for at fjerne den astronomiske gæld, som Anker Jørgensen overlod til os efter sidste længerevarende finanskrise, hvor han nonchalant kastede håndklædet i ringen, da hans “tag lån og forbrug” model havde ført Danmark på randen af en statsbankerot.

Klaus Hjort pointerede, at kun 8% arbejder inden for byggebrancen, og at det næppe var løsningen på alle vores problemer, at fokusere ensidigt på dette område.

Dette brugte Villy på dygtig retorisk vis, da han bad Hjort fortælle det til de 7.500 unge nyuddannede håndværkere, som ikke kunne få et arbejde – elegant og manipulatorisk, sådan at tage et generelt problem og trække det ned på et personligt plan – sætte et menneskeligt ansigt på tallene.

Helle brokkede sig over, at regeringen ikke sørgede for, at flere havde en uddannelse, så de kunne få et job – Jeg kan blot konstatere, at tilgangen til universiteterne i år har været rekordhøj, og at mange har måttet nøjes med anden eller tredjeprioritet på ønskelisten pga. den store tilgang – et faktum, som understreger Lenes pointe om, at en af de få gode konsekvenser ved krisen er, at flere tager en uddannelse i stedet for at gå efter de lette penge ved at tage sig et arbejde umiddelbart efter folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.

Villy fortalte meget korrekt hvad konservativ politik er – bl.a. at vi i forhandlingerne om arbejdsmarkedsreformen havde ønsket dagpengeperioden sat ned fra 4 til 2 år

I Sverige har man sænket perioden til 300 dage…

Hvad Villy glemte at fortælle den opmærksomme seer var, at kurverne over hvor mange der finder et job i løbet af perioden er næsten identisk i Danmark og Sverige – kort før periodens udløb er der en markant stigning i antallet af modtagere som finder et job – dog er det endelige antal lidt større i Sverige – formentlig fordi det er lettere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter 300 dage end efter 4…

Ligeledes bryder Villy & Helle  sig formentlig heller ikke om det markante fald i medlemsantallet af fagforeningerne, som reformen har medført i Sverige…

Lidt indstuderet kom Helle under debatten til at tænke på dem, som havde kritiseret Obamas ideer til løsning krisen under præsidentvalgkampen (Obama er jo populær i Europa, så hvorfor låne lidt af hans solskin) – “hvor ville verden være i dag, hvis ikke han havde gennemført sine reformer” lød det dramatisk.

Jeg erkender ikke at have svaret på det spørgsmål, men jeg ved, at USA ved afslutningen af hans præsidentperiode ikke ville have have øget sin udlandsgæld fra 3 til 10 trillioner dollars – hvilket er hvad de økonomiske fremskrivninger i øjeblikket kalkulerer med…

I politiske kredse plejer man at sige, at vælgernes hukommelse ikke er længere end et halvt år…

Det er mit stille håb, at danskerne husker meget længere tilbage når valget kommer – helt tilbage til halvfjerserne hvor venstrefløjens løsning på en økonomisk krise var som i dag.

“Tag lån og forbrug”

SF har længe stormet frem i meningsmålingerne – dels pga. et svagt socialdemokrati, og dels fordi Villy Søvndal dygtigt har kamoufleret hvad SF egentlig står for.

SF er nemlig ærkesocialistisk – det glemmer folk bare, når de ser den lune Søvndal tale om “ansvarlighed, social tryghed og fællesskab,” som han gør det i sin tale til SF’s netop overståede landsråd.

Han taler som han har forstand til – bl.a. når han udtaler: “vi ved, at en demokratisk regulering af markedet er nødvendig, hvis ikke kapitalismen skal løbe løbsk.”

Naturligvis skal han også lige sole sig i lånte fjer.

Han glemmer totalt, at Obama var en af de største fortalere for indførelsen af Sub-Prime lånene i USA – den absolut primære årsag til den nuværende krise, og udtryk for hvad der sker, når man forsøger at regulere markedet – banksektoren er et af de mest gennemregulerede områder overhovedet.

“Det er den skæveste fordelingspolitiske reform i nyere tid”,

“jeg tror der sidder rigtig mange førtidspensionister og folk med lave indkomster, der bliver skuffede, når de sætter sig ned og regner på dette…”

“regeringen cementerer blokpolitikken i Danmark”.

Ovenstående er udtalelser fra Helle, Villy og Helveg og ovenstående er alt sammen sandt!

Det er korrekt, at de mennesker som betaler mest i skat også er dem som får lov til at beholde mest, når skatteprocenten sænkes – det giver næsten sig selv.

Det væsentlige er, at der ikke er nogen, som bliver fattigere af reformen pga. det øgede bundfradrag og den indkomstgraduerede “grønne check” for at dække de øgede miljøafgifter.

Men det er sådan set slet ikke det væsentlige i denne debat – det er derimod formålet med reformen.

For formålet har aldrig været at skabe mere lighed i samfundet.
Formålet har aldrig været, at mennesker på passiv forsørgelse skulle have flere penge mellem hænderne.
Formålet har aldrig været at føre socialpolitik.

Formålet var at få dæmme op for den meget alvorlige krise, som i øjeblikket sender yderligere 1000 mennesker om måneden ud i arbejdsløshed og at få folk i den arbejdsdygtige alder til at arbejde lidt mere, nu hvor antallet af pensionister i løbet af få år vil stige dramatisk.

Selvom reformen langt fra er optimal sikrer den alligevel knap 20.000 arbejdspladser – og hvad bør være fokus i en krisetid – at folk som mister deres arbejde stilles lidt bedre – eller at folk slet ikke mister deres arbejde?

Og det er netop hvad debatten i dagbladene handler om i disse dage.

Havde man lavet et bredt forlig, ville de laveste indkomstgrupper sikkert have fået et par hundrede mere om måneden – men antallet af nye jobs ville så være tilsvarende mindre.

Derfor har regeringen ført blokpolitik – alternativet ville ganske enkelt have været uansvarligt.

Ind til nu har der været en pukkel af folk med lønninger lige omkring topskatten, fordi man i lønforhandlingen hellere har villet have flere fridage, end man ville stige et løntrin
 Denne tendens vil nu blive ændret, ved at man hæver topskattegrænsen med 54.400 kr, så yderligere 350.000 danskere slipper for topskatten.

Alt i alt er skattereformen et skridt på vejen mod at fremtidssikre Danmark

- men et skridt som bør følges af flere.

Villy Søvndal afskriver socialismen.

I en artikel på 180grader kan man nu læse, at Villy Søvndal går ind for en nogenlunde kapitalistisk model:

Jeg er selv mere og mere overbevist om, at styrken i vores samfund er samspillet mellem en meget fleksibel privat sektor og en ret duelig offentlig sektor i forhold til mange andre typer af samfund.

Hr. Søvndal er godt i gang med at lave samme manøvre med sit parti, som Anders Fogh gjorde med sit engang liberalistiske parti – han overhaler sin mere moderate meningsfælle indenom, og skaber endnu et midtersøgende parti.
Åbenbart er hr. Søvndal nervøs for at hans bagland skal forplumre billedet af hans nye strømlinede parti – ihvertfald har man fjernet alle link til folketingskandidater fra partiets hjemmeside. Kun de indvalgte er repræsenteret, og har hver fået en blog at skrive på, så partiet kan være med på beatet.
Imidlertid er det åbenbart ikke noget som alle de indvalgte er – for der er en del af de blogs, der ikke indeholder et eneste indlæg.