Seneste indlæg:

Første gang bragt i Århus Stifttidende 20. december 2010

Drenge skal lege mindre og lave flere små sysler, som at tegne og trække perler i børnehaveklassen – det synes at være løsningen på, at der er markant flere drenge end piger, som går børnehaveklassen om. I hvert fald hvis man skal følge Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles råd i Stiften 14.12.10.

Egentlig er tanken meget sympatisk. Drengene skal forberedes bedre, til det stillesiddende lærende liv som folkeskoleelev. Problemet er bare, at han angriber problemstillingen fra den forkerte vinkel. I stedet for at modellere drengene efter folkeskolens krav, burde man i stedet indrette folkeskolen efter drengenes behov og indlæringsmetode.

Vores nuværende uddannelsessystem er ét langt udskillelsesløb for drenge – af en årgang tager hele 15 procent flere piger end drenge ifølge OECD en ungdomsuddannelse, og mens kun 37 procent af drengene tager en universitetsuddannelse, hedder tallet 53 procent hos pigerne. Alt sammen fordi vi har designet folkeskolen efter feminine værdier.

Drenge lærer gennem fysisk udfoldelse, gennem konkurrence og har generelt brug for at røre sig mere, for at kunne bevare koncentrationen – Alt sammen behov som nærmest er fy-ord i den danske folkeskole.

“Socialdemokraterne siger ikke nej til alt, hvad VK foreslår” – sådan skriver Christine Antorini 09.12.10. Det synes at være en sandhed med modifikationer. Alt hvad socialdemokraterne har sagt det sidste halve år har haft sigte på de forjættede ministertaburetter. Med det mål har SF solgt sin sjæl og S holder nu tilsyneladende brandudsalg på børnene i folkeskolen.

Antorini henviser som sædvanlig til den sorte skole, når jeg tillader mig at nævne ordene faglighed og niveauopdeling.

Hun henviser til forskning,som viser, at en permanent opdeling i et A og et B hold ikke er gavnlig, hvilket er helt korrekt. Havde Antorini virkelig ikke sagt ne,j til alt hvad VK foreslår, så havde hun formentlig taget sig tid til at sætte sig ind i substansen i mit forslag.

Jeg ønsker at bevare klassestrukturen, men med niveauopdeling i dansk, engelsk, matematik og naturfag. Opdelingen skal jævnligt revurderes, da den enkelte elevs modenhed kan svinge fra år til år.

I Sverige har “kunskapskolan” stor faglig og pædagogisk succes med en lignende model. Det er ganske enkelt forkert, når Antorini påstår at forskningen taler mit forslag imod.

Jeg ønsker, at der kommer et større pædagogisk fokus på drengebørns indlæring, som er fundamentalt anderledes end pigers.

30% af drengene kategoriseres som “problematiske” af de lærere, som varetager deres undervisning og af en ungdomsårgang gennemfører hele 15% flere piger end drenge en ungdomsuddannelse. Tallene placerer os i ligestilling på en 25. plads ud af 28 i OECD.

Men hvad er så det socialdemokratiske alternativ?

Man vil indføre en dyr tolærerordning for de mindste klasser, hvilket forekommer besynderligt, eftersom det først er fra 3. klasse, børnene begynder at sakke bagud. Man vil købe en masse IT-udstyr i formodningen om, at folk var dummere før vi fik computeren, og man vil med helhedsskolen tage det endelige skridt til en statsopdragelse af vores børn.

Imens fortsætter tallene med at stige. Antallet af drengebørn som mistrives. Mængden af begavede børn som bliver skoletrætte, og strømmen af svage elever der forlader skolen som funktionelle analfabeter – alt sammen i enhedsskolens hellige navn.

En folkeskole i stramme tøjler er ikke til gavn for eleverne.

I et svar på regeringens planer om en friere folkeskole (JP 14/11), præsterer Socialdemokraternes ordfører på området, Christine Antorini (CA), et automatsvar, som er en telefonsvarer værdig. Svaret er nej, og som bevidstløs telefonsvarer kunne CA lige så godt være ordfører for resten af oppositionen.

Folkeskolen skal styres, reguleres og fortsætte med at være ufleksibel.

Mantraet er, at alle skal mases ind i den rummelige folkeskole. Her skal børnene lære, at folk kommer fra forskellige kår og baggrund – og dette faktum bruges oftest til at skyde ethvert tiltag i retning af fleksibilitet og øget faglighed ned.

Faktum er nemlig, at vi har en folkeskole, der kunne være langt mere fleksibel. Vi har en skole, der ikke tager det nødvendige hensyn til børnenes individuelle forskelle, navnlig kønsforskelle og den individuelle faglighed.

Skal mødes på eget niveau

Regeringens forslag om at fjerne regler og dermed lægge ansvaret for holddeling mv. i skolen ud kunne netop bidrage til en skole, der forstår at møde alle på eget niveau.

Det er på tide, at vi anerkender, at piger og drenge fra barnsben ikke nødvendigvis tænker ens eller søger bekræftelse samme sted.

Drenge er bedre udstyret til at håndtere én ting ad gangen og har tit og ofte sprogbesvær. De kan ikke i samme grad som piger strukturere deres aktiviteter og formulere sig.

Det har ikke noget med intelligens at gøre. Det skyldes forskelle i vores fysik, navnlig vores hjerner. Forskellen bør afspejles i vores skole, og derfor er jeg er en varm tilhænger af holdopdeling i skolen.

Som tingene står nu, ændres intet, og der vil i klasselokalerne landet over sidde elever, som kunne have lært langt mere, hvis centrale fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag blev delt op efter kvalifikationer og modenhed frem for alder.

Folkeskolen i dag taber de svageste elever, en stor del af drengene og efterlader de begavede frustrerede og skoletrætte.

Den eneste måde at nå frem til den rummelige folkeskole på, som venstrefløjen taler om, er at lade børnene få den undervisning, der passer til deres niveau, køn og modenhed.

Første gang bragt i JP Århus 05.12.10

http://jp.dk/indland/aar/meninger/article2267190.ece

LÆS CHRISTINE ANTORINIS SVAR HER

http://jp.dk/opinion/breve/article2271693.ece

Dansk Folkeparti er ekstremt bevidst om sine kernevælgere. Over ældre og førtidspensionister hviler DFs beskyttende hånd, så de skærmes mod enhver reform, som måtte rettes mod disse grupper. En gruppe der imidlertid aldrig rigtig har følt sig draget af DFs nationalromantiske verdensopfattelse er de studerende. Derfor er det heller ikke underligt, at det nu er denne gruppe som rammes af DFs forvrængede syn på globaliseringens udfordringer.

Partiet finder nemlig logik i, at stavnsbinde de nyuddannede ved at tvinge dem til at betale SUen tilbage, hvis ikke de bosætter sig i Danmark. Ikke noget med at gøre det attraktivt at leve i landet, ikke noget med at skabe forskermiljøer i verdensklasse, ikke noget med at give folk incitament til at arbejde gennem lavere skatter. Nej, den internationale konkurrence om de dygtigste hoveder skal vindes ved at bygge en økonomisk berlinmur omkring kongeriget.

Nyuddannede skal straffes for at være så usolidariske, at de søger ekspertise og erfaring i udlandet. Tænk hvis de opdagede, at resten af verden er godt på vej til at give os baghjul på stort set alle de områder vi bilder os selv ind, at vi skal leve af i fremtiden – måske de slet ikke havde lyst til at komme hjem igen…

Ole Sohn undskylder den totale mangel på realitetssans i Fair Løsning ved, at de 12 minutter “bare var en overskrift” – men det er langt fra den eneste overskrift, som venstrefløjen er kommet med siden sidste valg.
Fælles for dem alle er, at de er ufinansierede, hvilket før eller siden betyder, at pengene formentlig skal findes ved øget beskatning til skade for samfundsøkonomien.

Her er en samling af de mange udgifter, som venstrefløjen har foreslået siden 2008 – et bekymrende stort beløb i betragtning af, at der stadig ikke rigtig er kommet noget realistisk bud på, hvordan de vil finde de første 15 milliarder…

Offentliggjort 24.08.10 kl. 03:01 - Jyllandsposten

Indvandrerrådgivningen er selv på kanten af diskriminationslovgivningen.

Jeg er egentlig ikke forundret over, at Indvandrerrådgivningen i et læserbrev 20/8 kritiserer mig for, at jeg i min videoblog giver udtryk for, at romaer såvel som andre befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, skal lære sproget og kulturen at kende og naturligvis holde sig inden for loven.

Jeg blev dog noget overrasket, da jeg læste, at den offentligt støttede indvandrerrådgivning beskylder mig for at generalisere.

I sommeren 2004 kunne man nemlig på et stillingsopslag fra netop Indvandrerrådgivningen læse følgende passus: »Vi foretrækker, at du menneskeligt og politisk er orienteret mod det humanistiske. Politisk mod venstre i dansk politik.«

”En god holdning”

Da Leif Randeris blev konfronteret med, at denne passus bevæger sig på kanten af diskriminationslovgivningen, udtalte han følgende:

»Derfor har vi i stillingsopslaget forsøgt at antyde, at vi bestemt ikke selv ligger på højrefløjen i dansk politik. Vi vil gerne omgås venlige mennesker, som har en god holdning til samfundet.« Underforstået, at borgerlige mennesker ikke er hverken venlige eller har en ”god holdning til samfundet”. Indvandrerrådgivningen kritiserer mig derefter for at bringe humor ind i politik – jeg burde »i stedet satse på at tjene min løn inden for underholdningsindustrien«.

Havde de to herrer fra Indvandrerrådgivningen givet sig tid til at læse andet end første linje af min hjemmeside, ville de have fundet en lang række saglige læserbreve og tekster om bl.a. mit hjertebarn, psykiatrien.

Akademiske monologer

Havde de kunnet overleve alle de konservative holdninger, man udsættes for ved at se nogle af de øvrige videoer, ville de også have opdaget, at der bag humoren ligger solide holdninger bygget på faktisk viden.

Men politik må ikke være sjovt. I stedet for tre minutters You Tube-videoer, hvor jeg med et glimt i øjet skærer et budskab helt ind til benet, skal jeg altså uploade timelange akademiske monologer, hvor jeg grundigt belyser alle aspekter af et givent emne.

Formentlig havde Indvandrerrådgivningen aldrig hørt om mig, hvis det var den kommunikationsform, jeg havde valgt – og det er måske i virkeligheden baggrunden for deres nedladende debatindlæg. Man fornemmer, at kritikken af min form i virkeligheden bunder i uenigheden med min holdning.

Men et par ømme tæer på venstrefløjen skal ikke forhindre mig i fortsat at spidde og provokere mine politiske modstandere i videoerne på min hjemmeside.

Politik er simpelthen for alvorligt til kun at blive taget seriøst.

læs Indvandrerrådgivningens læserbrev her

Efter den massive pressedækning af min foregående video er det nødvendigt, at rette nogle misforståelser, og svare igen på et personangreb -Bl.a. er jeg ikke helt enig med Erik Støttrup Thomsens om, at jeg er den naturlige arvefølger til Det 3. Rige…

Romaer er et charmerende folkefærd, men nu vil foreningen Romano vil have dem optaget som et “nationalt mindretal”, hvilket grundlæggende medfører retten til at skabe et parallelsamfund.

Socialistisk Folkeparti arbejder aktivt for at få fjernet Hamas  fra EU’s terrorliste.

Selvmordsbombere i skolebusser kvalificeres åbenbart ikke som terror…

LO’s Harald Børsting kritiserer regeringen for at have startet en krig mod fagbevægelsen efter at man i genopretningspakken foreslået, at der lægges et loft på 3.000 kr. over fradraget på fagforeningskontingenterne.

Men hvem var det egentlig som affyrede det første skud.